62 / 249
60
Peter Henningsen
springer ind ifortællingen på det tidspunkt, hvor rigsdalerseddelen af sin
ejer er blevet tabt på gaden og »hvor jegblev funden af en beder«.
Uddraget er taget fra
Rigsdalerseddelens Handelsems.
3, 1789.
»Det kvasi-oktrojerede kompagni
Med den fattige vil alle mand dele, siger Peder Syv, og det fik mit nye
herskab at føle. Aldrig så snart havde betleren bukket sin ryg, og fået
mig imellem sine fingre, før end den misundelige skæbne førte to andre
betlere tilstedet, som påstod hver sin andel imig, hvilket min herre anså
for meget ubilligt, og derfor ingenlunde ville indvillige i. Klogt havde
han imidlertid handlet, o m han imindelighed havde fundet sig deri, men
endnu havde ikke erfarenhed givet ham den kundskab iverden, at den,
der ikke med det gode villade sig aftvinge sin ret, men skrider tilproces,
er altid lykkelig, når han til slutning kan slippe prokuratorer, assessorer,
dommere, skrivere, vidner, rettens bud og fyrbøderne med de tre fjerde
dele af den retfærdigste sag.
Således, mens disse tre betlere trættedes, kom en stodderkonge [dvs.
en fattigfoged] tildem, som lod sigunderrette o m årsagen tiluenigheden,
og derpå, som deres øvrighed, påtog sig at dele ret imellem parterne,
hvilket han også, som et mønster for alle skifteforvaltere, udførte, uden
at forbeholde sig mere for sin umage end netop halvparten. Dersom alle
delinger iverden havde gået så redelig for sig som denne, så skulle Polen
næppe have været en tienddel så stor, som den dog endnu er, så skulle en
ny Æsop (have) fået anledning tilat skrive en ny fabel o m løven, som var
på jagtmed de andre dyr.
Jeg troede, iden cirkel, hvor jeg nu var kommen, at finde usselheden
på det højeste; men nej!Jeg fandt her etvellevned, som jeg mindst havde
ventet, en industri, der bør tjene tileksempel for andre stænder. Orden,
enighed, stræbsomhed, nye næringsvejes opdagelse, og de nyttigste op
findelser, var alle frugter af en velindrettet tiggerstat. Med sikkerhed kan
man altså formode, at denne stats varighed vil trodse tidens fortærende
tand, og overlever alle nu værende laug, selskaber, handelskompagnier,
og øvrige indretninger. Til lærdom og undervisning for dem, der for
eftertiden kunne projectere nye indretninger, vil jeg altså korteligen med
dele mine iagttagelser over denne materie.
Det synes mig atvære en afgjort sag, som erfarenhed for længe siden
på en sørgelig måde har bevist, og endnu daglig beviser, at jo større og
vidtløftigere direktionen for et kompagni er, jo bedre denne salareres
[lønnes], jo mindre kan kompagniet bestå. Den som engang har haft den