En velindrettet tiggerstat
63
beskyttelse iat drive deres næring, og forsikre dem imod vold og overfald
af politiet samt andre ulykkelige hændelser, som kunne lægge bånd på
deres næringsvej.
2
.
Men da intet menneske gør noget for intet, så må direktørerne herfor
salareres, og da disse igen har folk over sig, der tænker på samme måde,
så ser direktionen sigikke istand tilatopfylde sine forbindelser, og selvat
leve anstændig med mindre interessenterne forbinder sigtilat aflevere de
to tredie dele af deres fordele tildirektionen, hvoraf den ene trediedelskal
bruges som præmie for atbestride assuranceomkostninger, og den anden
trediedel er for direktørerne selv. Denne deling er aldeles ikke ubillig i
betragtning af de store fordele, som kompagniet igen forvisses om, og
eftersom det eren ren konvention imellem direktionen og interessenterne;
da derimod iadskillige andre kompagnier ofte de to trediedele bortsmelte
uden atinteressenterne ved, hvor de bliver af.
3.
Skulle nogen af interessenterne svigagtigen angive sin fortjeneste, for
at bedrage direktionen, da skal hans hele fortjeneste deles imellem an
giveren og den vedkommende direktør, og han selv uden skånsel, føres
iBørnehuset under vældige prygl og slag, men da det ikke bliver nogen
straf for ham atsidde iBørnehuset, hvorfra man o m etpar dage, enten af
mangel på rum ellerpå arbejde, udlader ham, så skal det ikke siden blive
ham tilladt at drive sin næringsvej, uden under den strengeste opsigt af
direktøren elleren betroet mand af interessenterne.
4.
Alle de, som ville drive handel med folks barmhjertighed, skulle melde
sig tilén af direktørerne, der anviser ham, efter at have indgået de oven
anførte forbindelser, det distrikt,hvori han må drive sinnæring. Alle, som
uden direktionens forevidende negotierer, anses som smughandlere, og
konfiskeres tildirektionens og angiverens Bedste.
5.
Handlens grundstøtte er folkets medlidenhed; derfor bør interessenterne
stræbe atudfinde de tjenligste midler tilatvedligeholde den. Men atingen
skal frygte for at denne grundstøtte er for svag, og let kunne forsvinde,
siden verden, efterpræsternes mening, bliverimmer værre og værre, og at
kompagniet på den måde måtte blive bankerot, såbekendtgør direktionen