59 / 249
En velindrettet tiggerstat
57
Fattige gamle og invalide skildret ijubeludgaven a f Holbergs komedier, 1883.
bespotter ved atpådigte sigkendemærker af hans tugtende hånd og ved at
vanhellige hans navn, både når de tillægger ham noget, som ikke kommer
fraham og når de lyser hans velsignelse over andre.
Man forsynder sig imod sin fattige næste, som virkeligen lider den
nød, den klager over, og som nu ved en ugrundet medynk med hin be
drager berøves den almisse, som den alene havde ret
til.Atgive til den
uværdige, er at stjæle fra den trængende eller fra sine egne. Når man ville
samle det sølv og kobber, som man giver året igennem tilde tiggere, der
ikke er det værd, så ville det beløbe sigtilså meget, som man kunne gøre
vel med imod en fattigenke, der undser sig for atvære sin nød bekendt.
Ja, når man havde alle de skillinger, som bortkastes tilstoddere, på et
bræt, så kunne man købe sine børn et par gode bøger eller andet nyttigt
og Gud behageligt derfor. Man kan være forsikret, at tiggeren lever om
aftenen herligt af dagens bytte. Lad os ikke unde ham dette bytte, men
samle det indtilvi kunne give vore børn ellervore folk en uskyldig glæde
derfor.