55 / 249
En velindrettet tiggerstat
ihospitaler, og de friske omløbere tilholdne at arbejde proportionerlig i
tugthuset. —
Det eneste, som endnu synes at kunde tilføies /: da indbyggerne i
almindelighed klager højt over betlere, og dog tage dem iforsvar, og vil
dog have frihed at give dem almisse, jamodstå opbringerne :/ var, at det
blev enhver indbygger, høje og lave under
10
rigsdaler straf alvorligpålagt
selv at anholde allebetlere som måtte indfinde sig for deres døre og huse
at betle, og beholde dem hos sig til fogederne kunne komme at afhente
dem, skulle nogen måske ville holde det for at være ubilligt, da måtte
det føres dem til gemyt at fogederne ikke opbringe betlere, de fattiges
væsen tilfordel, men alene for at tjene indbyggerne og holde dem frifor
så uanstændig et overløb; - og tillige kunne og tilføjes at de som advare
betlere når de så fogederne komme, skal straffes efter forordningen af 30.
juli1759, og atdet bekendtgøres iplakaten, hvorledes fogedernes tegn ser
ud og tilhvad ende de bærer det hos sig.
Men da de foranførte forordninger nu fra så lang tid af ej er bievne
bekendtgjorte og mest ganske ergåetpublikum af glemme, såatnår noget
påkommer, ved de ikke hvad deres befalede pligterimod fogederne, erdet
højstnødvendig, atde alleblev samlede og satteiorden udi en ny forfattet
plakat eller forordning, derefter
1.) At omdeles iallehusene 1 eller2 tilhver, hvor de alletider skulle fin
des opslagen under 2 til 4 rigsdalers straf på det at samme for hele
husets folk, tilligedrenge og piger, kunne være fuldkommen bekendt,
hvorfor og deraf alle tider når haves eksemplarer ibehold atuddeles.
2.) En gang o m året var det fornødent at den blev af sognepræsterne
oplæst af prædikestolene og skulle de ved biskoppen befales at tillige
gøre en formaning tilalleatefterleve den, når de først have forestillet
hensigternes store nytte deraf for publikum tilderes og det alminde
ligesro og sikkerhed. — NB. præsternes talerherom villemeget hjælpe
til,athæmme almisses uddelelse på gaderne og ihusene.
3.) Ligeledes årlig oplæses for sø og landetaternes mandskab, samt op
slås ivagterne at enhver selv kunne læse den. Dernæst tillige ske an
modning tilalle vedkommende høje øvrigheder at lade de anklagne,
skyldig befundne, på det alvorligste afstraffes, hver under sine hen
hørende etater.
Men af alle disse underdanigst foreslagne foranstaltninger, kunne uden
tvivl meget spares og for en stor del bortfalde, når politimester og selv
meddirektør højædle og velbårne Hr. etatsråd Horn [politimesteren] ved