S_FørOgNu_1915

15. MARTS 1915

FØR

OG RU

Ne. 6

drev til en B egyndelse S kibsvæ rftet, m en h ar

nu u d lejet d et til „Københavns F ly dedok “.

Yed Siden a f de gam le „asiatisk e P a læ e r“

lod Selskabet, da der var stor T ran g til

gode B eboelseslejligheder i Gaden, opføre

to store m oderne E jendomm e i 1913 efte r

T egning af A rk itek t A lfr. Thom sen. Sel

sk ab ets nuvæ rende D irektør er O verrets

sagfører A rnold Skibsted.

B illedet p a a 3die Side gengiver F re g a tten

„ H a v f r u e n “ liggende ved A siatisk Kom pag

nis P lads 1880. D et sm ukke Skib h ørte til

H. P u g g a a r d & Co.s H andelsflaade, som sej

lede p a a O stindien. F irm aet købte af M a

rin en en Ræ kke O rlogsfregatter, „T orden

sk jo ld “, „ F re ja “, „Ro-

t a “ — h istorisk b e

k e n d t som det Skib,

der i sin Tid havde

h e n te t

T horvaldsen

og hans K u n stsk atte

hjem fra Ita lie n —

og„ H av fru en “. S idst

næ vnte Skib erh v er

vedes 1865 og sejlede

som Koffardiskib fra

K øbenhavn in d til det

i 1888, da F irm aet

ophørte med den ost

indiske Sejlads, blev

solgt til Sverrig.

Christianshavns

Apothek.

I den F orordning

om M e d ic is og Apo-

teck er etc., som p aa

D ansk, Tysk og L atin

udstedes den 4. Decbr.

1672, og som i det

væ sentlige

gæ lder

- endnu, stod i § 25

følgende

kongelige

L øfte: Saa lenge de

Apotecker, som nu

ere i Voris R e si-

d e n tz Stad Kiøben-

haffn

u-straffeligen

ere

p r o v id e r e d e

med gode V are oc

M a t e r i a l e r , saa a t

Indvaanerne nocksom

derm ed kunde være

b e tie n t oc forsiunet,

oc ingen med B illig

hed der offver kunde

haffve a t klage, sk al

det, in d til p aa vi

dere

A llernaadigste

A nordning forbliffve

ved d et Tal, som nu

her i Staden er, oc

ey flere A potecker her

samm ensteds

tils te

des, de nu væ rende

til A ffbreck oc be-

tryck.

Men C hristianshavn

var den Gang endnu

en selvstæ ndig By,

saa Forordningen ved

rø rte ikke den, og

der havde derfor ikke

v æ ret noget til H inder for, a t Byen fik sit

eget Apotek, men to Aar e fte r indkorpore-

redes den i København; og da A poteker

B artholus F erd inan d K iib lic h i K allund-

borg i 1705 ønskede a t flytte sit Apothek

til C hristianshavn, m a a tte der en e k stra

kongelig B evilling til. Der var en Del H in

drin ger at overvinde, og der v ar ogsaa kon

k urrerend e Ansøgere, m en endelig fik han

den 1. Alarts 1707 P rivilegium til a t drive

A pothek p a a C hristianshavn, som K øben

havns fem te Apothek. Det kom til a t ligge

i davæ rende „L angebrogade“, nuv. Brogade

Nr. 21. I 1712 overtoges A potheket efter

S tifterens Død af Jak. B a r t h o l om æ us,

men da han i 1718 overtog A potheket i Ros

kilde, stod det lu k k et nogle Aar. H an over

tog dog a tte r C hristianshavnsprivilegiet 1723,

og flyttede A potheket til den G aard —

Ekvipagemester Svend Svendsens — i Torve

gade, hvor Apotheket nu ligger.

Af Apothekets senere Indehavere er Frantz

Heinrich M ü lle r særlig bekendt; det var

ham, der ved Siden af sin Apothekerger-

ning stiftede Porcellænsindustrien i Dan

mark, den senere Kongel. Porcellænsfabrik,

1765.

Apotheket paa Christianshavn købte

han

1785

og ombyggede og forbedrede det.

Dets nuværende Indehavere er Apothe-

kerne Yictor P e d e r s e n og J. J u u lm a n n .

Den førstnævnte er, blandt mange andre

Tillidshverv, Formand for Christianshavns

G rundejerforening og udfolder, som alle

ved, megen Energi for a t forbedre Bebyg-

Fot. Hude.

A siatisk Kom pagnis Palæ, Strandgade 25, opført Aar 1738.

gelsen i C hristian IV ’s By og bevare dens

sm ukke Særpræg.

„Børnehuset“.

At en saa grim A nstalt som „B ørnehuset“

ju st skulde lægges p a a C hristianshavn, hvis

B ebyggelse og Beboelse var saa sm ukt b e

gyndt, var unæ gtelig i høj Grad, hvad m an

k ald er en „Skæbnens Iro n i“. Københavns

F attigvæ sen havde Brug for en A nstalt til

O ptagelse af v an artede, foræ ldreløse og om

strejfende Børn, tilskød nogle M idler af sin

egen Kasse og fik andre sam lede hos Bor

gerne. Saa erhvervede m an i 1662 af Kon

gen en Gaard, der laa m ellem Overgaden

o. V. og D ronningensgade, og som angives

at have tilh ø rt F a l k L y k k e (død 1650) og

her in d retted e m an „Børne-huset“, som det,

til T rods for a t d et fo rlæ ng st er ophørt at

væ re e t H jem for Børn, kaldes endnu den

D ag i Dag. D et vax endda ik ke saa slem t,

m en d e t varede ik ke læ nge, saa blev

der T ran g til en T v an g sarb ejd san stalt for

Voksne, a tte r igen for en S tra ffea n stalt for

F orbrydere, navn lig løsagtige og ty vagtige

K vinder — og a lt d e tte stuvede m an sam

men i „B ørnehuset“. Komm unen havde daar-

lig R aad, og Aleningen var, a t A n stalten s

Beboere skulde tje n e til Føden og A dm ini

stra tio n e n ved F ab rik sarb ejd e. D er in d re t

tedes Vævei'ier til K læde- Og S ejld u g sfab ri

katio n, m en Idéen viste sig a t væ re for

fejlet.

„B ørnehuset“ var i

alle M aader en fo r

fæ rd elig In stitu tio n

m ed sin brogede F or

sam ling a f forholds

vis pæ ne M ennesker

og de usæ delige K vin

der, D ruk kenbo lte og

lése E ksistenser, som

sam ledes op p aa Ga

den og b rag tes h e r

ud. Man sov og a r

b ejdede i store Fæ l

lessale.

U terlighed,

S lagsm aal og D rab

v ar dagligdags B egi

venheder ;

Opsynet

var

u tilstræ k k e lig t,

og le t v a r d et vel

h eller ik ke a t faa

b rug bare M ennesker

til den um ulige Op

gave a t holde O rden

i denne frygtelige,

samm enpakkede R e

de. I 1674 angives

det, a t A n stalten h u

sede 400 Personer,

m edens der „kun var

P lads til 200“.

Af Alangel p a a Op-

synsmæ nd

m a a tte

m an udvæ lge nogle

a f L emm erne til a t

fungere som saadan-

ne, ja, endog til a t

eksekvere Straffe.

H vad Børnene a n

gik, da var d et saale-

des, a t Foræ ldrene

kunde sende deres

Børn derud, n a a r de

a f en eller anden

G rund ikke vilde be

holde dem hjemm e.

D er haves Eksem pler

paa, a t F oræ ldre har

sendt en D a tte r derud

som „ v a n a rte t“, fordi

hun ikke vilde gifte

sig m ed den, de øn

skede. Og i T ilg ift

skal d et væ re hæ ndt,

a t F oræ ldrene „glem

te “ Børnene. K. B o k -

k e n h e u s e r frem d ra

ger i sin Bog om

C hristianshavn

saadan Forglemm else.

D et var en ung Pige, der blev in dsat da

hun var 15 Aar og først slap ud, da hun

var 51! Omsider sa tte dog Struensee en

Stopper for d et væ rste B arbari mod de

stak kels Børn, id et han forbød F oræ ldre a t

sende deres Børn derud e fte r Forgodtbefin

dende.

Lægges nu hertil, a t Kosten, stad ig paa

G rund af Kommunens Fattigdom , var yder-

lig slet — det Kød, der blev k asseret p aa

Torvene, blev sen dt til „B ørnehuset“ — saa

vil m an forstaa, a t In stitu tio n en tilsid st

blev saa ræ dselsfuld, a t flere af L emm erne

forsøgte Mord paa uskyldige L idelsesfæ ller

blot for a t slippe ud — og blive h en retted e.

I 1708 skete der for saa vidt en Reform ,

som A nstalten deltes i to Dele, Børnene

fik en sæ rlig A fdeling under en „H usfader“,

(Fortsættes pa 6te Side.)