61 / 265
Bladet koster 60 Øre pr. Kvartal, enkelte Numre 10 Øre
-
.
1 n i K
B|adet faas i alle Bladudsalg (Kioskerne og paa de
^
18. 3.
1. Apri l 1915.
kjobenhamke Banegaarde).
'
Telefon Central 3788.
u d g i v e t o g r e d i g e r e t a f z a c h a r i a e , k u l t o r v e t 16.
1ste Aargang. Nr. 7.
Christianshavn.
(Fortsat).
y i fortsætter herved vor Beskrivelse
i forrige Nummer af de smukke
Bygninger og Par
tier paa Christi
anshavn.
Christianshavns
Kirker.
Som det vil ses af
C hristian IV ’s P lan af
C hristianshavn, havde
han p aa H jørn et af
St. Annagade og Dron-
ningensgade
afsat
P lads til en K irke,
og en sim pel T ræ
k irk e blev ogsaa op
ført her i 1(539—40.
Den afløstes af den
sm ukke „V o r F r e l
s e r s K i r k e “, som fik
Plads paa Grunden
skraas overfor med
Indgang fra St. A nna
gade. Det var Kong
C hristian V, som lod
denne opføre i 1688—
96 e fte r T egning af
L am bert v. Haven.
Det
ejendomm elige
Spir, der ogsaa uden
F orgyldning h a r væ
re t en stor P ryd for
Byen, blev først opsat
1749—50 e fte r T eg
ning af Tfiurah. T aarn
og Spir er 90,4 M eter
højt, før R aadhustaar-
net det højeste i Byen.
Spiralgangen
paa
K irkespiret
havde
T h urah fa ae t Idéen
til fra K irken i Sapi-
enza i Rom. Tømm er
væ rket rejstes 1749.
Kuglen, hvorpaa der
sta a r en Mandsfigur,
som skal forestille
Frelseren,
opsattes
den 27. Aprii 1750,
og den 29. August 1752
foretog Kongen en
Slags Indvielse ved
a t bestige T aarn og
Spir ad Spiraltrappen.
En M aaned efter, den
28. Septem ber 1752,
var K irken h elt fæ rdig. — K irkens Indre er
ualm indelig stilfu ld t og sm u k t; saaledes
P ræ dikestolen, ud ført i T ræ og m alet som
gult Marmor e fte r T egning af Harsdorff.
Det ejendomm elige Orgel i rig t T ræ skæ rer
arbejde, h a a re t af to E lefanter, er udført
af Brødr. Botzen 1698. Døbefonten er en
Fot. Hansen.
Vor Frelsers Kirke, set igennem St. Anna Gade ved „Snorre-Broen*1
Gave fra G revinde Vieregg, som ligger b e
gravet under O rgelet. A lteret, som er af
Marmor, fuldførtes 1732. — Ved adskillige
R estauratio ner er der fo retag et m indre F o r
and rin ger ved K irken, saaledes fik den i 1815
—16 en Vestibule. 1849—53 blev den re sta u
re re t af A rk itek tern e Kramp og Nebelong.
Ved denne Lejlighed
var det, at M agistra
ten tru ed e med at
lade T aa rn et nedrive,
hvis S taten ikke vilde
bidrage til Ista n d sæ t
telsen, der kom da et
beskedent
T ilskud,
m en Spiret m aa tte
nøjes med gul M aling
i S tedet for F o rgyld
ning.
Endelig i 1895—97
blev T aarn og Spir
grundigt
istan d sat
under L edelse af Prof.
H. J. Holm og A.
Clemmensen, og den
ne Gang fik S piret
a tte r sin Forgyldning.
D et er fra denne R e
stau ratio n a t vort ne
denfor om talte B ille
de af „M anden“ paa
Kuglen stamm er.
C hristianshavns a n
den Kirke, C h r i s t i
a n s k i r k e n for En
den af Strandgade,
har h a ft en re t om
tum let
Tilvæ relse.
Den blev oprindelig
bygget 1759 som Kirke
for den tysktalende
Befolkning i Byen.
Der var fo retag et en
Indsam ling, som gav
10,000 Rdl., 2 L o tte
rier til Fordel for
K irken gav40,000 Rdl.,
og endelig gav en A f
g ift af Em bedsbestal
linger c. 26,000 Rdl.
Til K irkeplads skæ n
kede Kongen en Del
af det gam le S altvæ rk
og ved Køb erhverve
des vestindisk Kom
pagnis Plads, og her
blev K irken bygget
efte r T egning af Eigt-
ved. K irken fik N av
n et Frederikskirken,
men hed alm indeligt
„tysk K irke“, nogle
kaldte den ogsaa for
„L o tterik irk en “.Taar-
n e t havde fra først af
e t Pyram idetag, som