62 / 265
1. APRIL 1915
FØR OG NU
N
r
. 7
d e t ses p aa gam le B illeder. I 1769 opførtes
S piret e fte r T egning af G. D. Anthon. Om
k rin g A ar 1820 var M enigheden i sit stø r
ste Flor, men efterliaan d en svandt den ind
og da den i 1886 kun ta lte ia lt 46 M edlem
m er, lukk edes K irken. En G iandsperiode
havde den h a ft i T rediverne, da G r u n d t v ig
havde T illadelse til a t holde A ftenguds
tje n e ste her for sin frie M enighed.
E fte r 1886 stod K irken u b e n y tte t og fo r
fald t, in d til den i 1909 a tte r blev tag e t
i B rug som Sognekir
ke e fte r en grundig
R e stau ra tio n af A rk i
te k t F ritz Koch. Da
„M arm ork irken “
i
M ellem tiden
havde
fa a e t N avnet Frede-
rik sk irk en , om døbtes
K irken p aa C hristi
anshavn til C h r i s t i-
a n s k i r k en.
„Manden paa
Frelsers Taarn“.
E t in te ressa n t B il
lede b rin g er vi paa
B ladets 3. Side. D et
er K ristusfiguren med
F laget, der sta a r p aa
Kuglen p a a Vor F re l
sers
K irkes
Spir,
alm indelig
k a ld e t
„M anden p a a F re l
sers T a a rn “.
Den k en d te Chri-
s.tianshavns-Fotograf,
-Hr. Johannes H a n
s e n , optog nogle Bil
leder af Vor Frelsers
K irke, da den i H alv
fem serne v ar under
R estauration. Medens
Spiret var om givet af
S tilladser, var der en
L ejlighed til a t faa
en „P lad e“ p aa næ rt
Hold af „M anden“,
og Hr. H ansen en
tred e derop med sit
A pparat, m en da han
endelig naaede op
p a a Kuglen, kunde
der in te t B illede t a
ges, fordi A fstanden
fra T ømm ervæ rket til
„F ig u ren “ var for rin
ge. H an fik da Tøm
m ersvendene til a t
lægge en Bro ud i
H imm elrumm et, hvor
han i passende D istance kunde sta a med
sit A pparat, og i denne S ituation , p aa e t
P a r B ræ dder uden Ræ kvæ rk, 276 Fod over
Jorden, er B illedet ta g e t i A ugust 1896.
M anden, der er noget prim itiv i Mode
leringen, er u d fø rt i ud h am ret M etal og 5
A len høj. Kuglen, hvorpaa h an sta ar, er 4
Alen i D iam eter. A t 12 Skom agere, som
d et hedder, kan sidde i den og arbejde, er
m aaske ingen Overdrivelse, m en a lt for
store A rm bevæ gelser tilla d e r Pladsen dog
ikke. D erimod kan nok, som d et an d et
Steds siges, 12 P ersoner sidde derinde og
spise.
Der fortæ lles, a t da det sm ukke Spir var
fæ rdigt, var B ygm esteren saa sto lt af sit
Væ rk, a t han tilb ød a t springe ned fra Spi
re ts øverste Del, hvis der kunde re tte s no
gen Anke imod det.
„Jo, d e t h a r en F e jl,“ blev der sagt, „S pi
ralg an g en g aar den gale Vej — venstre om,
imod Solen.“ Hvad B ygm esteren, T liurah,
svarede d ertil, vides ikke, m en i h v e rt F ald
fa n d t h an ik k e A nken saa b e re ttig e t, a t
han følte sig fo rp lig te t til a t udføre Døds
springet.
Vor Frelsers Taarn, set fra Am agerbro (gamm elt Billede).
Christianshavns Vold.
Ser man ind imod C hristianshavn fra „den
bedæ kkede V ej“, der løber udenom S tad sg ra
ven, frem byder der sig ufo rlig n elig t sm ukke
P a rtie r. Af et sa a d an t brin ger vi en Gen
givelse paa B ladets 4. Side.
Man fo rsta ar godt, a t ikke blot Chri
stianshavnerne, men alle, der holder af
Byen, for enhver Pris vil se disse V oldpar
tie r bevarede. D et v ak te ikke ringe F or
skræ kkelse, da d et for et P a r A ar siden
ry gtedes i Byen, a t m an var i Fæ rd med
a t tilk a ste Stadsgraven p aa e t Stykke, der
laa næ rm est ved Am agerbrogade, hvor vort
B illede er tag e t. Ved næ rm ere U ndersø
gelse viste d et sig, a t der ved en Lov af
30. S eptem ber 1909 v ar givet R egeringen
B em yndigelse til a t afhæ nde V o ldterræ n et,
„ n aar de nye K y stb efæ stnin gsanlæ g p aa
Am ager om nogle A ar er fu ld fø rte “. Deri
behøvede ikke a t ligge nogen F are,m en da det
ene Vognlæs Fyld e fte r d et an d et blev fø rt
ud i G raven, blev m an æ ngstelig for, a t der
ogsaa fo rb ered tes an d re A tte n ta te r p aa
d e tte sm ukke P a rti.
In d til videre er d et
blev et ved den Op
fyldning, som den
Gang skete, e fte r Si
gende c. 1009 Kubik-
favne Fyld, m en a lle
rede d e tte h a r gjo rt
e t ikk e ringe S kaar
i Idyllen.
Forhaa-
b e n tlig lyk kes det
de K ræ fter, der nu
er i Bevægelse for a t
bevare V o ldp artierne
og G ravene herude, a t
fo rhin dre y d erligere
Angreb.
Fængselskirken.
P a a B ladets 8. Side
b rin g er vi e t In te ri
ør fra K irken i C hri
stian sh av n s S traffe
an stalt, der, som m an
ser, er h e lt sm uk og
hyggelig, saaledes a t
ogsaa K irk erum m et
kan gøre e t fo r
æ dlende In d try k paa
F angerne. I M idten
ser m an P ræ d ik e
stolen, og bagved et
A lter m ed F relse
ren p aa Korset. Til
hver Side af P ræ d i
kestolen gaar e t P u l
p itur, hvor to K vin
der, en p aa hver Side,
holder Opsyn med de
kvindelige F an ger i
K irkestolene. U nder
P ræ d ik esto len er e t
sæ rlig t A lterbord for
N advergæ ster. De fo r
reste Stole p aa G ul
v et er in d retted e for
C ellefanger, som p aa
V ridsløselille, sa a le
des a t disse kun kan
se P ræ sten og Opsynet, men ikke andre. B ag
ved er alm indelige Stole for Fæ llesfangerne.
T il den litu rg isk e G udstjeneste Ju le a fte n
sm ykkes K irk en med to store G ran træ er med
Julelys og G ran guirland er p aa P u lp itu re t.
Forøvrigt er der ogsaa i Fæ ngselsgaarden
en ikke ringe Hygge, sæ rlig frem k a ld t ved
en tid lig ere Inspektør Froms In itia tiv . I
den utvivlsom t rig tige T anke, a t d et Skønne
i N atu ren er en god H jæ lp til a t gøre
M enneskene bedre, fik han p la n te t K astanie-,
Syren- og G uldregntræ er i G aarden og vild
Vin op ad Murene.
Den Om stændighed, a t Fæ ngslet specielt
er for k v i n d e l i g e Fanger, b id rager ikke
lid t til, a t der inden Døre ikke ser næ r
saa trø stesløst ud, som i andre Fæ ngsler.