S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

15. MARTS 1915

Skibsbyggeriet paa Refshaleøen anlægges,

Amagers Østkyst.

er har, som bekendt, i de nærmest fore-

gaaende Aar væ ret Tale om en stor Ud

stilling i København, bl. a. med Henblik

paa det raserede Jernbaneterrain inden det

blev bebygget, hvilket jo var en god cen

tra l Plads for en Udstilling i Lighed med

den i 1888.

Im idlertid har baade Norge og Sverrig

haft deres Udstillinger, saa der vil ikke

være megen Rimelighed for at foranstalte

en saadan i København i den nærmeste

Frem tid. Verdenskrigen vil jo sikkert ogsaa

for lange Tider øve sin Virkning paa Sam

kvemmet mellem Landene, og selv om der,

som sidst foreslaaet, kun skulde være Tale

om en s k a n d i n a v is k Udstilling, er det

klart, at den ogsaa m aatte regne med Besøg

fra de nu krigsførende Lande.

Ikke desto mindre har det sin Interesse

at se, hvorledes en af de sidste Forslags

stillere havde tæ nkt sig Udstillingen og

navnlig dens Beliggenhed; han tæ nkte sig

nemlig C h r is ti a n s h a v n og det nærmest

liggende P arti af Amager ud til Øresund

som særlig egnet dertil. Selv om Udstillings

planen opgives, indeholder Forslaget Idéer,

som mulig paa anden Maade kan realiseres,

og derfor om taler vi dem her. Vi har lig

gende for os en Kortskitse, hvorpaa Ud-

stillingsterrainet er angivet, strækkende sig

fra den nordlige Del af Christianshavns

Vold (som delvis inddrages i Udstillingen),

over Christianshavns Fælled og langs Kysten

fra B atteriet Kvintus til K&strupfortet.

Enhver Udstilling, siger Forfatteren, kræ

ver u n C lou, som f. Eks. Eif-

feltaarnet i Paris. Denne Nød

vendighed kan være kostbar

og urentabel og ikke alt kan

lykkes saa godt som Eiffeltaar-

net, som baade direkte og in

direkte har bragt Paris mange

Penge. København har saadant

C lo u f r a N a tu r e n s H a a n d ,

meget bedre og billigere end

nogen anden europæisk Stor

stad vil kunne skabe den for

mange Penge.

Idéen er H a v e t, nærmere

betegnet det Stykke Øresund,

der ligger mellem Kvintus, Mel

lem fortet, Prøvestenen og Stri

kers Batteri. Foruden alle de

Ting, som turde stilles i For

bindelse med Havet og Udstil

lingen, som Ankerpladser for

Alverdens Lystyachter, er der en Ting, som

kunde blive et stort Trækplaster, nemlig et

„Panorama eller Terrarium paaHavets Bund.“

Omkring en „Aladdin-Sal“ eller et „Søslot“

William Wain. 1819—1882.

kunde anbringes alle mulige Havdyr fra

Alverdens salte Vande, selv en lille Haj

paa en halv Snes • Meter skulde det vel

næppe være vanskeligt at faa fat i, ellers

Grindler, Delfiner, Hvalrosser, Sælhunde,

alt i Forbindelse med Forevis

ning af nye Fiskefangstmetoder

fra de dygtigste Lande, Lys-

og Mineobservationer etc. etc.

— Lad nu alt dette være en

smuk Fantasi, for saa vidt som

Udstillingen som sagt næppe

kan arrangeres i den første

halve Snes Aar, saa er der i

Forslaget givet Vink, der for

tjener Overvejelse. Sundet Nord

for København lader sig ikke

mere benytte til ny, interes

sante Projekter i Byens umid

delbare Nærhed. Skal Køben

havn lave sig et „T ræ kplaster“

for en Turiststrøm paa Basis

af sin Beliggenhed ved Øre

sund, maa Tanken henvendes

paa Amagers Kyst, der endnu

er nogenlunde uberørt. For

fatteren tæ nker sig ogsaa Salt

holmen draget med ind i Frem

tidsplanerne, og der er heller

ikke Tvivl om, a t der kan ska

bes noget smukt og godt ud

af dette Terrain, hvilket n a tu r

ligvis ogsaa vil blive til Gavn

for F r e m ti d e n s C h r i s t i a n s

h a v n .

I denne Forbindelse skal vi

ogsaa omtale en Sag, som en

„Forretningsmand“ drog frem i

Bladet „Børsen“ for et P ar Aar

siden. Han begynder med a t fremhæve, at

København med sin skønne og s jæ ld n e

B e lig g e n h e d og ved sin Smag, sin vel

fordelte Velhavenhed, sin Kultur og sine

Kunstskatte, ved sin moderne A rkitektur

og sin ligesaa moderne og dog rimelige

P ietet for alt det gode ved det gamle, ved

sin Befolknings Sindelag, der er baade sund

naturlig demokratisk, d. v. s. ikke brov-

tende og pralende, i det hele tag et som en

gammel og dog moderne Residensby i den

saa passende Størrelse mellem en halv og

en hel Million Mennesker — har udmær

kede Betingelser for at trække til sig og

huse ældre, velhavende Mennesker, ikke

alene for selve Danmark, men fra et meget

større Periferi, der ikke alene om fatter Syd

sverrig, Sønderjylland o. s. v.; nej ogsaa

velhavende Englændere og Tyskere og ame

rikanske Skandinavere vil finde hertil, saa-

frem t Byen byder de rette Chancer derfor.

I Fyskland f. Eks. er F rankfurt a. M. ble

ven et Samlingssted i den antydede Retning

og ogsaa mange andre Eksempler kan næv

nes fra andre Lande.

Nu hører jeg straks en Indvending —

fortsæ tter Indsenderen •—: Uf! her i vort

rædsomme Klima med idelig Blæst og Regn

med snavsede Gader o. s. v. D e t p a s s e r

ik k e ; selv om Byen just ikke ligger i Ca

lifornien eller ved Middelhavets milde Ky

ster, saa er her baade sundt og godt.

Nu kommer han til sit Forslag: Vil nu

Kommunen, siger han, benytte denne Byens

enestaaende B e lig g e n h e d , saa kan den

yderligere forbedres ved noget, som kun

meget faa store Byer vil kunne præstere;

et Trækplaster, som netop Velhavere, d. v.

Den første Stabelafløbning paa Refshaleøen. 12. April 1874.