116 / 154
Bombebøssen
37
Al Respect for salig Thomas Overskou. En Sømands Brud har naturligvis Bølgen kær,
men dette med det stolte Hav som Brudeseng, det kunde maaske gaa i de unge Aar. Naar
Sømandsbruden og hendes „ F a t t e r “ kommer op i Aarene, saa er der lige godt lunere
inden Døre, og saa passer de nok bedre de Ord, der er malet i „B o m b e b ø s s e n“ s
Porthvælving:
Dagen gaar med raske Fjed,
Dagens Børn maa ile,
Aftenrøden bringer Fred,
Nattens Stjerner Hvile.
Hyggeligt og godt har de Gamle det i „ B o m b e b ø s s e n “ , til de omsider skal ud
paa den sidste Rejse. Frivilligt tager ingen fra „ B o m b e b ø s s e n “ , undtagen Enken,
naar Manden falder fra.
»Bombebøssen«s Spisestue.
Herinde faaer de næsten hele Luthers Forklaring til den fjerde Bøn: fri Bolig, Lys og
Varme og varm Middagsmad.
Det er imidlertid ikke Gaverne alene, der gør det — nej, det er saamænd selve
Sømandens gale Streger om Bord, der sætter Maden paa Bordet for „ B o m b e b ø s s e n “ s
Gamle. De Bøder, der betales for Overtrædelser om Bord i vore Skibe, tilfalder nemlig,
efter Loven, „ B ø s s e n “ .
Og vist kan de Gamle ogsaa glæde sig over et saadant Hjem — de enlige vel nok
kun med deres egen Skibskiste til „ B ø s s e n “ s Udstyr, men Ægteparrene dog med mangt
et kært Minde om det Hjem, hvori der var Fryd, naar Manden kom hjem fra de lange