117 / 154
38
Peter Norden Solling
Rejser. Og omgængelige og tilfredse lever de
saa her deres stille Dage, til Livets skrøbelige
Skude endelig maa lægges op. Kan hænde, det
stundom passer, hvad der staar over Døren
derinde i Spisesalen :
Ingen Nød foruden Skal,
Intet Hus foruden Kval,
Ingen Rose uden Torn,
Uden Avner intet Korn.
Saadan er nu engang Livet, men hastigt dri
ver Bygen over. Og kommer der en lille Skær
mydsel — gamle Mennesker kan jo blive lidt
pirrelige — saa har de da endelig den lille nyde
lige Have med de kønne Parkmeubler. At sidde
her i en hyggelig Krog og tænke tilbage, det gi
ver Fred i Sindet. Se Manden, højt over Spi
ret paa Vor Frelsers Kirke. Hvor ofte har hans
gyldent skinnende Skrud ikke hilst Sømanden
ved Hjemkomsten til Hovedstaden. Jo, vist er
her rart at være. Men allerbedst dog en stille
Dag at sidde derude ved Bolværket og kigge
hen over de smaa Canaler og over til de gamle
Værfter, hvorfra Arbejdets Hammerslag dæmpet
naaer hans Øre. Saa falder den gamle Sømand
iTanker indtilhanomsider vækkes ved
Smaabørnenes glade Leg. Og de flokkes om ham,
og hanfortæller dem eneller andengod, gammel Historie eller
lidt om de fjærne, frem
mede Lande. En Sømand kan vel nok spinde en Ende, selv om han ligger fortøjet i
„B o m b e
b
ø s s e
11
“ .
Som Oehlenschlåger i sin Tid
skrev — de gamle Sømænd har
her faaet en Vraa i egne varme
Stue, hvor ingen Bølge ind kan
slaa og slukke Arnens Lue“ . I
den hyggelige Grønnegaard un
der Lindetræer og Kaprifolier,
der groer frodigt op ad Muren,
kan Beboerne trække frisk Luft
om Sommeren, og inden Dørene
minder Udsmykning, i Forsam
lingsstuerne, de gamle Stik og
Skilderier med maritime Emner,
T -i
1
u
c
1
c
j
l
• j
1 sikker Havn. hn gammel Sømand og hans Hustru
1
deres
nydelig udførte Skibsmodeller
venlige, lille Fribolig i »Bombebøssen«.
Her ser vi »Bombebøssen«s Gaardsplads med
det lille Haveparti, den venlige og nydelige
Grønnegaard, hvori de Gamle tilbringer saa
mangen hyggelig Stund. Hernede i Grønnes
gaarden bliver der spundet mangen en Ende.