114 / 154
Bombebøssen
35
Højtideligheden afsluttedes med en Sang.
Paa de i Stiftelsens Port ophængte smukke og pyntelige Legat-Tavler er indskrevet
Navnene paa de Legater, der i Tidens Løb er skænket til „ B o m b e b ø s s e n “ . Tavle I
begynder saaledes:
B O M B E B Ø S S E N
grundlagtes 1819, ved ædle Medborgeres Bistand, af
Commandeur P e t e r N o r d e n S ø l l i n g, Ridder.
Paa 25de Aarsdagen siden Oprettelsen vil den, ved dette Minde bevidne for Efterslægten
og med taknemlig Erindring erkjende, at denne Stiftelse, som har skjænket mange gamle
Sømænd et Tilflugtssted er bleven fremmet og bestaaer ved milde Gaver af mangfoldige
i Regnskaberne nærmere nævnte Velgjørere i Rigets forskjellige Lande, ved aarlige Bidrag
af Kjøbenhavns Søfarende, Marinen og Flere, samt ved testamentariske Gaver:
Her følger Navnene indtil 1844:
Gud skjænke denne gavnlige Stiftelse ogsaa i Fremtiden Medborgeres Deel-
tagelse og Understøttelse.
Kjøbenhavn i September 1844.
Derefter følger den lange Fortegnelse over de senere tilkomne Legater, og som fort
sættes paa Tavle II.
Uden væsentlige Ændringer i Plan eller Omfang har „ B o m b e b ø s s e n “ fortsat sin
Virksomhed, jævnt øgende sin Formue ved Gaver og Legater fra Velyndere og Beskyttere,
hvis Navne findes paa disse Tavler. Mange af dem har ogsaa paa anden Maade med Ære
ridset deres Minde ind i Byens Historie.
1918 fik Stiftelsen ved Køb fra Naboejendommen sit Gaardsrum betydelig udvidet,
hvorved det blev muliggjort at anlægge det venlige lille Haveanlæg.
Søndag d. 2den November 1919, paa „ B o m b e b ø s s e n “ s 100 Aars Fødselsdag var
der stor Fest og Glæde derude i Stiftelsen. Det strømmede ind med Lykønskninger, Con-
ditor-Drenge med hvide Huer bragte Krandsekage gennem Sømændenes Port, Vinflasker
blev trukket op, gamle vejrbidte Næver løftede Glassene til et „Skaal og til Lykke, Du
kære gamle Bombebøsse“ , og der blev holdt Mindetale for Stifteren. Det blev en stor
Mindedag for den brave, hjærtensgode Sølling, og mange Tanker søgte paa Højtidsdagen
tid til hans Gravsted paa Holmens Kirkegaard. Men ikke blot den Dag, til enhver Tid
mindes alle Sømænd inden for „B o m b e b ø s s e n“ s Mure, P. N. Sølling som den Mand,
hvem saa mangen Søgut skylder Tak for Kost og Logi i Alderdommens Dage. „Sølling
var Sømand af Sjæl og Krop“ saadan siger de gamle Søulke, der har lagt op i „ B o m
b e b ø s s e n “ s sikre Havn. Nethed og Hygge er udbredt over de smaa fredelige Lejlig
heder, hvor Sømanden har faaet sig en lun Køje efter Livets stormfulde Sejlads, og
daglig har Lejlighed til at sande de Ord, hvormed Oehlenschlågers, foran anførte, Digt
ender: