131 / 154
8
Kong Christian den Femtes Rytterstatue
Ved denne Lejlighed fandtes der en Mængde Fundamenter og Sten i Grunden fra den
gamle Forstad uden for Øster Port, hvilke overlodes Kongens Fialvbroder, Greve Ulrik
Frederik Gyldenløve.
For ikke at naa under et vist Lavmaal af Bebyggelse, havde Kongen resolveret, at
„ingen maatte bygge Huuse ud mod hans nye Torv uden de var i to Stokværk foruden
Kælder og grundmuret ud mod Torvet“, og yderligere paabød han tvungen Censur.
1672 udkom der en skarp Forordning om Bebyggelsen ved Kongetorvet, og det var
aabenbart Meningen at gøre det til en i architektonisk Henseende værdig Plads, eftersom
det befaledes „at samtlige Huuse her saavidt muligt er paa een Maner og een Bygnings
model efter vores Stadsbygmesters Anledning skulle bygges“. Man forlangte altsaa Enhed
i Pladsbilledet ogsaa fra Architekturens Side.
Op i det 18. Aarhundrede rejste sig atter nye og ofte statelige Bygninger, denne
Gang langs Torvets vestlige Side, og selv hvor der ikke opførtes store monumentale Ny
bygninger, var det gennemgaaende anselige og velbyggede Huse, hvor saa godt som kun
Stands- og Rangspersoner holdt til.
Nu er det kun muligt ved Hjælp af gamle Tegninger og Stik at danne sig et Indtryk
af hvor smuk og aristokratisk en Plads Kongens Nytorv dengang var. Den paabudte Ens
artethed i Bebyggelsen havde det vel vist sig umuligt at overholde, men i det 18. Aar
hundrede ejede Torvet alligevel en vis architektonisk Helhedsstemning.
Oprindelig havde der ligget en „Corps de Garde“ eller Vagt midt ude paa Torvet, men
den blev i 1680 flyttet hen i et Huk ved Ny Adelgades Udmunding, og i Stedet for blev
der for Grundejernes Penge, ialt 560 Rdl — ifølge en af Ingenieuren Gotfred Hofman
udarbejdede Plan — anlagt i den stiveste, franske Stil „en stor, lystig og fornøielig Have
midt paa Pladsen, at tiene alle skikkelige Folk til offentlig Spadseer-Gang“, og yderst den
saakaldte „K r i n d s e n“ eller „K r e d s e n “, bestaaende af tre Omgange eller Rader Træer
plantet i en aflang Figur, en Oval, med Buskadser, Blomster og Spaserestier, der fyldte
næsten hele Torvet, og indhegnet med et rødt og hvidmalet Træstakit. 4 retvinklede Frem
spring markerede Torvets Hovedaxer. Alle Træerne var cirkelrunde-klippede Lindetræer,
og mellem dem var Hækker af Ribs, men inde i Midten var Lystqvarterer anlagt, i hvilke
stod Christian den Femtes og hans Dronnings Charlotte Amalies Navnetræk, altsammen
„til Stadens Zirat og deres Fornøielse, som Huuse og Gaarde der sammesteds eier“.
„K r i n d s e n “ strakte sig over saa meget af Torvet, at der omkring Stakittet kun var
et Fortov og en brolagt Gade paa 12 Alens Bredde.
Kongetorvet var til daglig ikke meget befærdet, men det maa have hjulpet betyde
ligt, da det i Forordningen af 20. Novb. 1683 befaledes: „At paa Konge-Torvet her sam
mesteds, uden omkring det derpaa staaende Træværk, maa og skal herefter hver fjortende
Dag, Aaret igiennem, nemlig hveranden Onsdag (naar paa den Dag nogen Helligdag ind
falder eller noget sligt hendes, da Dagen tilforn) og det fra den næste Onsdag at regne,
efter at denne Vor allernaadigste Forordning her paa Kiøbenhavns Raadhuus lovlig er
bleven læst og forkyndt, holdis et frit Hestemarked, hvor Alle og Enhver, være sig inden
eller uden Provindsen, maa falholde hvis Heste og Hopper de kunde have at sælge og
afhænde og igien kiøbe og tilforhandle sig hvis de deraf kunde behøve“.