132 / 154
Kong Christian den Femtes Rytterstatue
9
Ved Forordningen af 28. Juli 1684 blev det endvidere befalet:
„Paa Konge-Torvet skal falholdes Hø, Skaftehavre og Strøelse, item Brendeved og Kul, saa og Hons,
Giæs og andre Fugle, dog saaledes at Kiørselen kan være uhindret“.
Denne Torvehandel paa Byens største og smukkeste Plads blev vel efterhaanden ind
skrænket, men endnu i Begyndelsen af forrige Aarhundrede klagede man over, at Slag
tere og Bønder havde Tilhold her paa Torvedagene.
Allerede i 1681 fattede Kongen den Beslutning at forherlige Enevælden og sætte Kro
nen paa Værket ved midt i den smukke Spaserehave at rejse sin egen Rytterstatue af for-
Kong Christian den Femte.
(Maleri af Wuchters paa Rosenborg).
gyldt Bly paa et højt Stenpostament, omgivet af symbolske Figurer, hvorved han stemplede
Torvet med sit kongelige Statue-Segl, og denne Statue i Centrum af det beplantede Anlæg
blev, hvad den er den Dag i Dag, det midtsamlende Fælles, der holder sammen paa det
hele Torv.
Mesteren for denne Rytterstatue af Kongen — Statua Eqvestris
var Billedhugger
Abraham César l’Amoureux eller Lamoureux, som var af fransk Slægt, men hans Fødested
er ukendt. Han nævnes først i 1669 og stod i Dronning Hedvig Eleonora af Sveriges 1je-
neste, og arbejdede ogsaa for Magnus Gabriel de la Gardie, i hvis Tjeneste han omtales
fra 1675. Han udførte dels Statuer til Prydelse af Jakobsdal „pomeranshus“, dels Ændring
og Complettering af den Neptunusbild, som var opstillet i Karlbergs tragard. 1677 kaldtes
han „Riksankedrottningens Skulptor“, men af hans Arbejder i Sverige er næppe noget be
varet i ordentlig Stand.