DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Kong Christian den Femtes Rytterstatue

stræbelser fremkom Alléerne paa Sanct Annæ Plads, Anlæg af Spaserestier paa Esplanaden

og paa Voldenes Bastioner.

Comitéen foreslog ogsaa i 1842 at indrette det Haveanlæg omkring „ H e s t e n“, hvilket

dog først mange Aar senere blev bragt til Udførelse. Der var endnu ikke rigtig Interesse

for saadanne Beplantninger, og baade Myndighederne og Befolkningen følte vistnok

Comitéens mange Forslag som en Plage. Det er betegnende, at en Mand som Tscherning

omtalte Comitéen som „Stadens Forskønnelsesdæmoner“. Efter faa Aars Virksomhed gik

da Comitéen igen fra hinanden.

1840/41 blev Statuen omgivet af en Indhegning, der blev overskaaret af 2 flisebelagte

Spasereveje i Retning fra Østergade til Bredgade og fra Hovedvagten til det kgl. Theater,

saaledes at man kunde komme helt ind til „H e s t e n “, thi der var ingen Beplantning om

kring Statuen, og den synede temmelig lidt paa det store Torv. De Spaserendes daglige

Tur gennem Strøget gik da lige forbi Rytterstatuen og ud ad Bredgade.

Det blev derfor en af Forskønnelsesforeningens Opgaver at faa gennemført det tid

ligere fremsatte Forslag, at Statuen atter skulde omgives med en Plantning og indrettes et

Blomsteranlæg i Cirkelform omkring Statuen og omgivet med et Jerngelænder.

Overpræsident Lange interesserede sig særdeles for denne Plan og bragte den jævnlig

paa Bane i Kommunalbestyrelsen, og endelig fik han i 1855 Forsamlingen med sig. Ind

hegningen blev beplantet under Slotsgartner Rothes Ledelse, Spaserestierne over Statue

pladsen faldt bort, og Færdselen maatte finde sig i at gaa uden om Jernrækværket.

1856 var det hele færdigt, og Anlæget havde da kostet c. 4900 Rdl.

Statuen, som jo ikke mere har nogen Forgyldning, har man i Tidens Løb haft adskillige

Vanskeligheder med, idet den ved sin egen Tyngde viste Tilbøjelighed til at synke sam

men paa Grund af det bløde Materiale, og gentagne Gange maatte den efterses og repa

reres, saaledes i 1717 og 1726 af Ehbisch, 1751 af Petzoldt, 1777 af Harsdorff og Wiede-

welt og flere Gange senere, sidst restaureret i 1929, ligesom Arrangementet omkring Statuen

ofte er forandret.

Denne miskendte, overrestaurerede Statue, et af Byens mest omstridte Monumenter,

har oftest været Genstand for Spot og Misforstaaelse, og er ved gentagne Reparationer ble

ven vanrøgtet, men værst vel nok i 1802, da Kongens højre Arm med Kommandostaven

var slaaet af og blev sat paa — omvendt. Af den gode decorative Virkning, som Statuen

oprindelig maa have gjort, er der dog endnu ikke saa lidt bevaret.

Statuen saavel som Anlæget og det omgivende Gitter har ofte været udsat for megen

Kritik, og der har i Tidens Løb været snakket meget om „H es t e n “ ; men navnlig i 1901

var dette Problem et almindeligt Samtaleemne, og der udspandt sig livlige Discussioner

blandt de Sagkyndige, Architekter og Billedhuggere, som offentlig gav deres Meninger til

Kende i Tale og Skrift. Af de interessante Udtalelser fra den Tid skal her citeres følgende:

Man veed, hvad man har, men ikke hvad man faar. De vil vistnok indrømme mig, at der kan

være G rund til at huske dette gamle O rd. „ H e s t e n “ er vel ikke, i Særdeleshed i sin nuværende

Skikkelse, sammensunken og med en ret kedelig Patina, noget Kunstværk af Rang, lige saa lidt som