Kong Christian den Femtes Rytterstatue
15
stræbelser fremkom Alléerne paa Sanct Annæ Plads, Anlæg af Spaserestier paa Esplanaden
og paa Voldenes Bastioner.
Comitéen foreslog ogsaa i 1842 at indrette det Haveanlæg omkring „ H e s t e n“, hvilket
dog først mange Aar senere blev bragt til Udførelse. Der var endnu ikke rigtig Interesse
for saadanne Beplantninger, og baade Myndighederne og Befolkningen følte vistnok
Comitéens mange Forslag som en Plage. Det er betegnende, at en Mand som Tscherning
omtalte Comitéen som „Stadens Forskønnelsesdæmoner“. Efter faa Aars Virksomhed gik
da Comitéen igen fra hinanden.
1840/41 blev Statuen omgivet af en Indhegning, der blev overskaaret af 2 flisebelagte
Spasereveje i Retning fra Østergade til Bredgade og fra Hovedvagten til det kgl. Theater,
saaledes at man kunde komme helt ind til „H e s t e n “, thi der var ingen Beplantning om
kring Statuen, og den synede temmelig lidt paa det store Torv. De Spaserendes daglige
Tur gennem Strøget gik da lige forbi Rytterstatuen og ud ad Bredgade.
Det blev derfor en af Forskønnelsesforeningens Opgaver at faa gennemført det tid
ligere fremsatte Forslag, at Statuen atter skulde omgives med en Plantning og indrettes et
Blomsteranlæg i Cirkelform omkring Statuen og omgivet med et Jerngelænder.
Overpræsident Lange interesserede sig særdeles for denne Plan og bragte den jævnlig
paa Bane i Kommunalbestyrelsen, og endelig fik han i 1855 Forsamlingen med sig. Ind
hegningen blev beplantet under Slotsgartner Rothes Ledelse, Spaserestierne over Statue
pladsen faldt bort, og Færdselen maatte finde sig i at gaa uden om Jernrækværket.
1856 var det hele færdigt, og Anlæget havde da kostet c. 4900 Rdl.
Statuen, som jo ikke mere har nogen Forgyldning, har man i Tidens Løb haft adskillige
Vanskeligheder med, idet den ved sin egen Tyngde viste Tilbøjelighed til at synke sam
men paa Grund af det bløde Materiale, og gentagne Gange maatte den efterses og repa
reres, saaledes i 1717 og 1726 af Ehbisch, 1751 af Petzoldt, 1777 af Harsdorff og Wiede-
welt og flere Gange senere, sidst restaureret i 1929, ligesom Arrangementet omkring Statuen
ofte er forandret.
Denne miskendte, overrestaurerede Statue, et af Byens mest omstridte Monumenter,
har oftest været Genstand for Spot og Misforstaaelse, og er ved gentagne Reparationer ble
ven vanrøgtet, men værst vel nok i 1802, da Kongens højre Arm med Kommandostaven
var slaaet af og blev sat paa — omvendt. Af den gode decorative Virkning, som Statuen
oprindelig maa have gjort, er der dog endnu ikke saa lidt bevaret.
Statuen saavel som Anlæget og det omgivende Gitter har ofte været udsat for megen
Kritik, og der har i Tidens Løb været snakket meget om „H es t e n “ ; men navnlig i 1901
var dette Problem et almindeligt Samtaleemne, og der udspandt sig livlige Discussioner
blandt de Sagkyndige, Architekter og Billedhuggere, som offentlig gav deres Meninger til
Kende i Tale og Skrift. Af de interessante Udtalelser fra den Tid skal her citeres følgende:
Man veed, hvad man har, men ikke hvad man faar. De vil vistnok indrømme mig, at der kan
være G rund til at huske dette gamle O rd. „ H e s t e n “ er vel ikke, i Særdeleshed i sin nuværende
Skikkelse, sammensunken og med en ret kedelig Patina, noget Kunstværk af Rang, lige saa lidt som