134 / 154
Kong Christian den Femtes Rytterstatue
11
Den allegoriske Figur, et
Monstrum, der vrider sig med
Slangen under Kongens Hest,
betragtes sædvanlig som Sym
bol paa „Misundelsen“, der træ
des under Fødder. Det skal
forestille Avind, og betegner ef
ter ældre Relationer „en vis Alli
ance, sluttet til Danmarks Ska
de“, men „ved Guds Forsyn
frugtesløs og forgæves“.
Denne Rytterstatue — Plad
sens fornemste Prydelse
var
Parti af »Det nye Kongetorv« (1700).
den første, der rejstes i Kjøbenhavn paa en offentlig Plads. Dens almindelige Benævnelse
„ H e s t e n “ stammer fra den Tid, da Hovedstaden kun havde denne ene Hest-Statue, alt-
saa før Frederik den Femtes Rytterstatue blev stillet op paa Amalienborg Plads.
Den hele Statue havde kostet betydeligt — ikke blot at fremstille — men ogsaa at
holde Vagt over. I mange Aar var ved den nemlig posteret en særlig Skildvagt. Ikke
desto mindre led Statuen megen Overlast, dels som Følge af slet beregnet Afstivning, dels
ved Bombardementet og dels endelig ved Stenkast og ved tidligere at tjene som gym
nastisk Apparat for den kaade Ungdom.
Da Torvet prydedes med Statuen, tillagde man det Navnet „K o n g e n s N y t o r v“,
men det var dog ingenlunde ualmindeligt, at Almuen i Begyndelsen af det 19. Aarhun-
drede endnu kaldte det ved sit oprindelige Navn „ H a l l a n d s a a s “.
Abraham César l’Amoureux var en ret frodig og hændig Kunstner, om end hans
Arbejder var hans Samtidige, Thomas Quellinus’ Værker underlegne. Af andre Værker
har han udført en Springvandsgruppe af „Hunde, der jager en Hjort“, til Slotssøen ved
Frederiksborg og et Marmorrelief af Christian den Femte, nu paa Rosenborg. „ H e s t e n “
paa Kongens Nytorv, FAmoureux’ Hovedværk, maa ikke ensidig bruges til Bedømmelse
af hans Evner, da Monumentet ved Ændringer og Restaureringer er blevet stærkt forvan
sket. Stilmæssigt synes det mere germansk end romansk.
Sidste Gang vi støder paa l’Amoureux’ Navn er i Listen over Betalingen for Jord paa
Trinitatis Kirkegaard, hvor der blandt de Begravede er opført: Det gamle Jord: 1692.
April 27. L’Amoureux. Stenhugger 4 Rdl.“ Hans Hustru og Datter overlevede ham, og
de levede endnu i 1707, da Datteren paa Moderens Vegne indgav Ansøgning til Kong
Frederik den Fjerde om Understøttelse. I Ansøgningen hed det bl. a.: „. . . . som min højt-
bedagede Moder efter min nu salig Faders dødelige Afgang i sin høje Alderdom for
medelst den efter al anvendt Flid og Umage paa Hs: kgl: Majts: Torv oprejste kunstige
Hests Fuldbyrdelse, ganske er kommen til Agters, saa overleverer jeg i allerdybeste Yd
myghed Hs: kgl: Majestæt denne Supp lik
“ Enken har dog næppe faaet noget ud over
en „Discretion“ paa nogle faa Rdl. I Protokollen, hvor Sagen er refereret, staar der kort.
„Givet mundtlig Svar“.