15 / 154
1 2
Den gamle Hovedvagt
det er mit eget Kompagni,
mit Sværmeri,
der gaar forbi,
mit eget Kompagni.
Ja, mit eget Kompagni.
Naar der paa Hovedvagten lød en Trommehvirvel, blev der stor Halløj, thi saa
skulde hele Mandskabet træde til Gevær. Saa havde nemlig de to Skildvagter obser
veret en kongelig Vogn med Lakajer bagpaa komme fra Strandstræde, og derfor blev
Vagten raabt til Gevær saa betids, at den „med Munterhed og god Orden kan træde
i Gevær“ . Vagtkommandeuren stillede sig paa højre Fløj af Vagtmandskabet. Kom
mandoen lød: Skulder,Fremad, Ret. Mandskabet traad te et Skridt frem fo ran Four-
chetterne og rangerede
sig Arm ved Arm. Naar Vognen var passeret, og Honneuren
vist, selv om den kørte mellem Charlottenbo rg og Hesten, kommanderedes der „Gevæ
ret paa Skulderen, Baglænds Ret, Ved Foden,Omkring, Marsch“ og
saa tilbage
til Vagtstuen. Denne Honneur tilkom kun kongelige Personer. For Stabsofficerer i
Uniform var der ingen Trommehvirvel, men Vagten traad te til Gevær. For subalterne
O fficerer og for dekorerede Personer præ senterede eller skuldrede Skildvagterne.
For disse var denne Post ved Hovedvagten i en vis Henseende anstrængende, thi de
skulde til Stadighed med spændt Forventning have Blikket henvendt paa Bredgade,