10 / 154
Den gamle Hovedvagt
1
spurgte dem, hvad de ønskede, og i Kongens Navn lovede dem, at de skulde faa
Lov til at drage, hvorhen de vilde. Tilfredse hermed vendte de om, men deres Kam
merater, der stadig hold t Christiansborg Slot besat, vilde ikke lade sig nøje, fø r
de havde Kongens egenhændige Underskrift paa deres Afskedigelse.
De forblev
derfor rolige, hvor de var, medens Tumulterne fortsattes inde i Byen. M atroser og
Pøbel sværmede om i Gaderne, beskænkede Soldater insulterede Officerer og Politi,
som forsøgte at genoprette Ordenen. Der leveredes Smaafægtninger, og Myndig
hederne stod afmægtige over for Bevægelsen. Det var en urolig Juleaften fo r Kjø-
benhavnerne, i mange Kredse frygtede man for større Blodsudgydelse, og ingen vidste,
hvad den næste Dag vilde bringe.
Stemningen hos Indbyggerne under denne „Juleaftens Fejde“ kom tydelig fo r
Dagen, da Borgerne i Byen sendte Steg, Vin og Brændevin til Oprørerne paa Chri
stiansborg, hvor den kommanderende Underofficer dog var saa forsigtig, at han kun
uddelte Maden, men holdt Drikkevarerne tilbage, for at hindre yderligere Udskejel
ser. Hele Natten stod Garnisonen under Gevær og D ragon-Patrouiller red om i
Gaderne. Byen var ligesom i Belejringstilstand, hvert Øjeblik kunde det komme til
et Udbrud. Navnlig viste Matroserne Lyst til at gøre fælles Sag med Fodgardisterne,
ja, det fortaltes, at en Del A rtillerister, især Nordmænd, kom op i Vagten, og lovede
Soldaterne Assistance, hvis de skulde trænge dertil.
Knuden løstes den næste Morgen, da der tilstodes Oprørerne Afskedigelse af T je
nesten, et Gratiale af 3 Rdlr for hver Menig samt Eftergivelse af de Forskud, der var
givet af Krigscassen. Kl. 9 Form: rømmede Fodgardisterne Christiansborg Slot, og
Anden Juledag forlod nogle Hundrede af dem Kjøbenhavn. Byen fik Julefred, men
„Juleaftens Fejden“ med dens Uro og Uhygge mindedes længe efter.
I Hovedvagts-Instruxen af 1791 var det paalagt at holde Passagen forbi Hoved
vagten fri og uhindret, som det hed:
„de til Torvs kommende Bøndervogne henvises at holde paa Pladsen forbi Rende
s te n e n , og om nogen af Uvidenhed eller Modvillighed skulde fodre hans Hest
„eller sælge Varer fra Vognen uden fo r Torvets Rendesten og mod Vagten, maa
„saadanne ved Patrouillen anvises til det bestemte S ted“ .
I 1805 fik Hovedvagten sit berømte Uhr, som blev en yndet og nøjagtig Tids-
maaler. „M it Uhr er stillet efter Hovedvagten“ hed det altid, naar man vilde bekræfte
dets Paalidelighed. Saa blev det Mode at holde Stævnemøde under Uhret, hvilket
vilde sige paa H jø rnet af Ny Adelgade og Kongens Nytorv, men for Aftenstævne
møder fik Uhret dog fø rst re t Værdi, da det i 1830, samtidig med Ombygningen,
blev forsynet med gennemsigtig Skive til stor Glæde for Befolkningen, som nu ogsaa