7 / 154
4
Den gamle Hovedvagt
delig blev kaldet „Charlottenborg Vagten“ . Den æ ldste H ovedvag t ligeledes en
„Corps de G arde“ , laa ude paa selve Torvet i en lille, b røstfæ ld ig Vagtbygning og
til Afløsning af denne „Corps de G a rde“ lod Christian den Femte i 1680 opføre en
Hovedvagt paa Vestsiden af Kongens Nytorv i en Huk mellem Greve Ahlefelds Gaard
og Ny Adelgades Udmunding. Denne Bygning blev im idlertid nedrevet af hans E fter
følger, Frederik den Fjerde, der her opførte en ny Hovedvagt i 1724. Bygningens
22 Alen brede Facade bestod af 2 Etager, hvoraf den nederste, bestem t til Vagtstuer
for Vagtkommandeuren og fo r Mandskabet, var ind rettet med en Arkade samt prydet
med 3 P o rtaler og Etagen oven over ind rettet til Arrestkamre. Frontespicen var pry
det med Frederik den F jerdes Navnetræk udhugget i Sten og omgivet med krigerske
Emblemer. Denne Bygning havde et karakteristisk, højt, spidst tilløbende Tag.
Et Stykke foran Bygningen blev der opsat et Brystværn af rødmalet Tømmer
værk med Skydeaabninger, og her anbragtes 3 Kanoner saaledes, at Mundingerne vendte
truende ud over Torvet, og havde et Commandement over det om liggende Terrain.
Folkevittigheden gav senere disse Kanoner Navn efter de 3 gammeltestamentlige
P atriarcher Abraham, Isak og Jakob, og saa vidt vides, var de T rophæ er fra Svenske
krigene. Under Christian den Syvende blev det rødmalede Tømmerværk afløst af et
Jerng itter, ved hvilket de 3 Kanoner atter blev opplantet. Ved Siden af Hovedvagten
over mod Greve Ahlefelds Palais stod — bestem t for „obsternasige“ Soldater —,
„T ræhesten“ eller „T ræmæ ren“ , af hvilke Strafferedskaber, der dengang i det mindste
fandtes 3 i Staden.
Til Hovedvagtens H istorie er knyttet en Del af de uhyggelige Optrin og Tumul
ter, der fandt Sted hin urolige Juleaften 1771 som Følge af, at Cabinetsm inister
Johan Friederich Struensee ogsaa vilde afskaffe Fodgarden, hvilket gav Anledning til
den saakaldte „Juleaftens F ejde“ . Gardernes Mytteri begyndte i den tidlige Morgen
stund og fø rst langt hen paa Aftenen fa ld t Staden til Ro igen, saa Julefreden dog
blev sikret.
1771 var i det hele taget et bevæget Aar i Byens Historie, Opløb og Sammen-
ro ttelser hørte til Dagens Orden. Der var efterhaanden bleven opsam let et sto rt For-
raad af Had mod Struensee. Den Velvilje, hvormed han strax var bleven hilst, var
slaaet over i sin Modsætning. Han havde krænket og lag t sig ud med alle Samfunds
klasser, Stormænd og Almuesfolk, Gejstlige og M ilitaire harmedes over hans hensyns
løse og voldsomme Adfærd. En Syndflod af Smaaskrifter, Piecer og Viser væltede
ud over By og Land.
Struensee havde 19 Maj efter sin Fortrolige, Oberst Falkenskjolds Raad, og
rimeligvis af Sparsommeligheds Hensyn afskediget Livgarden til Hest. Den offentlige