9 / 154
6
Den gamle Hovedvagt
eskorte, og naar M ajestæ terne kom til Kjøbenhavn, blev alle Vagter fordoblede.
Endnu niere iøjnefaldende og stødende blev disse hidtil ukendte Forholdsregler, da
Hoffet 30 Novb, flyttede til Frederiksberg. D et flyvende Corps var vel blevet ophævet,
men i Stedet for blev et Compagni sjæ llandske D ragoner fo rlag t fra Lyngby til Slot
tet, og ho ld t nu ikke b lo t Vagt i og uden fo r dette, men endog fo r begge Ender af
F rederiksberg Allé. I Slotshaven anbragtes paa sine S teder Palissader, og der holdtes
til Overflod A rtilleri i Beredskab paa Tøjhuset med behø rigt Mandskab og Kardæt-
sker, som skulde møde paa første Vink.
Det var vistnok Struensees Overbevisning om M ilitairets Upaalidelighed og hans
Tro paa, at Alt endnu kunde genoprettes ved Fasthed og Energi, der bevægede ham
til nye overilede Skridt. Han saa ikke, at hans Fjenders Antal kun fo røgedes der
ved eller han bekymrede sig ikke derom, thi hans Stilling var i Grunden allerede
haabløs ved Vinterens Begyndelse 1771. Han havde, som sagt, i Maj afskediget
Hestgarden. I December besluttede han, at Fodgarden skulde gaa samme Vej, og
trods alle Indsigelser og Advarsler forblev han urokkelig. Om Form iddagen, 24 Decb,
blev de Fodgardere, der havde Vagt paa Christiansborg, afløst af det danske Liv
regiment, og til Paraden ved Hovedvagten paa Kongens Nytorv stillede hele Garden
og hørte den kongelige O rdre blive oplæst, ifølge hvilken den ikke længere skulde
bestaa som selvstændigt Corps, men stikkes ind under de andre i Kjøbenhavn g a r
nisonerende Regimenter. T ropperne indtog strax en truende Holdning, og da deres
Fane fratoges dem, tog de den med Magt tilbage og erklærede, at de vilde ikke
degraderes, men enten afskediges eller vedblive at være Fodgardere. O fficererne søgte
forgæves at overtale dem til at tjene under de andre Regimenter, men de fastho ld t
deres Vægring, og e t Forsøg paa at anvende Magt og arrestere de m est Opsæ tsige,
mislykkedes fuldstændigt. Man vilde nu føre dem til Sølvgades Kaserne, men de
nægtede at adlyde, og Følgen blev et Sammenstød mellem Gardisterne og de andre
T ropper paa Kongens Nytorv og i de tilstødende Gader, under hvilket der uddeltes
re t alvorlige Skrammer. Hele Byen kom paa Benene, og genlød snart af Hujen,
Skrigen og Raaben. En Afdeling af de oprørske T ropper drog til Slottet, brød Po rten
op med Magt, og satte sig i Besiddelse af Vagtstuen, en anden marscherede hylende
til Vester Po rt, og da de fandt denne lukket, til Nørre P o rt og ud i Forstaden, fo r
at begive sig til Frederiksberg og forlange Retfærdighed.
Ved Hoffet herskede der den stø rste Forvirring og Bestyrtelse, og der blev i
H ast reqvireret D ragoner derud. Det fo rtaltes endog, at Struensee og Brandt havde
brænd t deres P ap irer og forberedt alt til Flugt. Gardisterne blev i F rederiksberg
Slots Nærhed modtaget af en af deres egne Officerer, Major Ahrenfeldt, som