Previous Page  8 / 154 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 8 / 154 Next Page
Page Background

Den gamle Hovedvagt

5

Mening var m isfornøjet hermed, thi dette Corps var særdeles populairt og tog sig

fortræ ffeligt ud med sine gule Køllerter og Skindbuxer, sorte Kyradser og høje Rytter­

støvler. Som Afløser for Hestgarden oprettedes et saakaldt „flyvende C o rp s“ , sam­

mensat af Mandskab fra Kavalleri-Regimenterne, hvilket forlagdes til Hirschholm og

senere til Vedbæk, medens Hoffet havde Sommerophold det førstnævnte Sted. Det

kaldtes i Folkemunde „Struensees C o rp s“ , og var alt andet end velset af Befolkningen.

Denne Forandring, saavel som Omordningen i Marinen, satte ondt Blod, og allerede

17 Juni kom det til Optøjer og A rbejdsnedlæggelse paa Holmen, hvor Haandværkerne

vilde have dobbelt Lønning for Helligdags Arbejde.

Da Struensees Omdannelser ret var kommet i Gang i Sommeren 1771, aabnedes

Angrebene paa ham og blev voldsommere og voldsommere, efterhaanden som han gik

videre, og Forbitrelsen steg, enhver ny Reform satte Hundreder af ondskabsfulde

Penne i Bevægelse. Anonyme Truselsbreve strømmede ind til Struensee og Brandt,

og paa Alfarveje og Gader opsloges der om Natten Skandskrifter.

Den ulmende M isfornøjelse fik et skarpere Udslag i Septb. 1771. 2400 norske

Matroser var kommet til Kjøbenhavn, for at deltage i Toget mod Algier, men kunde

trods alle Forestillinger og Bønner ikke faa deres Kostpenge, saa at „de fast vare

ved at sulte ih jel“ . De besluttede da at marschere til Hirschholm, for at forebringe

deres Klager for Kongen selv. Ingen vovede at modsætte sig deres Forehavende, og

10 Septb. drog de af Sted. Paa Hirschholm herskede den største Forvirring, Modløshed

og Angst. Kongen, Dronningen, Struensee og Brandt kørte ud af en Bagport til

Sophienberg, og overlod Chefen for det flyvende Corps at klare Vanskelighederne,

hvilket ogsaa lykkedes ham efter nogen Parlamenteren, ved Løfter og gode Ord.

Matroserne blev stillet tilfreds ved Hjemkomsten til Kjøbenhavn med Brændevin og

Penge, men Episoden havde skæbnesvangre Følger, for saa vidt den afslørede den i

Regeringspartiet herskende Modløshed og Usikkerhed. Det blev nu sagt Mand og

Mand imellem, at Struensee var fejg, man havde faaet Sikkerhed for, at han lod sig

skræmme.

Gæringen forøgedes yderligere ved, at det blev op fattet som et nyt og aabenbart

Tegn paa Svaghed, at Magthaverne 28 Septb, arrangerede en Fest paa Frederiks­

berg, for at vinde Holmens Folk, der bestandig knurrede og var utilfredse. Alle fik

Dagløn, skøndt der ikke blev arbejdet den Dag. Festen blev imidlertid ingen For­

soningsfest, men snarere det modsatte. Flyveskrifterne blev voldsommere, Angrebene

stærkere, Skandskrifterne paa Gadehjørnerne talrigere, og Struensee svarede derpaa

med overordentlige Sikkerheds Foranstaltninger. Adgangene til Hirschholm Slot blev

stærkt besat, de kongelige Vogne havde paa alle Udflugter en betydelig Militair-