8 / 154
Den gamle Hovedvagt
5
Mening var m isfornøjet hermed, thi dette Corps var særdeles populairt og tog sig
fortræ ffeligt ud med sine gule Køllerter og Skindbuxer, sorte Kyradser og høje Rytter
støvler. Som Afløser for Hestgarden oprettedes et saakaldt „flyvende C o rp s“ , sam
mensat af Mandskab fra Kavalleri-Regimenterne, hvilket forlagdes til Hirschholm og
senere til Vedbæk, medens Hoffet havde Sommerophold det førstnævnte Sted. Det
kaldtes i Folkemunde „Struensees C o rp s“ , og var alt andet end velset af Befolkningen.
Denne Forandring, saavel som Omordningen i Marinen, satte ondt Blod, og allerede
17 Juni kom det til Optøjer og A rbejdsnedlæggelse paa Holmen, hvor Haandværkerne
vilde have dobbelt Lønning for Helligdags Arbejde.
Da Struensees Omdannelser ret var kommet i Gang i Sommeren 1771, aabnedes
Angrebene paa ham og blev voldsommere og voldsommere, efterhaanden som han gik
videre, og Forbitrelsen steg, enhver ny Reform satte Hundreder af ondskabsfulde
Penne i Bevægelse. Anonyme Truselsbreve strømmede ind til Struensee og Brandt,
og paa Alfarveje og Gader opsloges der om Natten Skandskrifter.
Den ulmende M isfornøjelse fik et skarpere Udslag i Septb. 1771. 2400 norske
Matroser var kommet til Kjøbenhavn, for at deltage i Toget mod Algier, men kunde
trods alle Forestillinger og Bønner ikke faa deres Kostpenge, saa at „de fast vare
ved at sulte ih jel“ . De besluttede da at marschere til Hirschholm, for at forebringe
deres Klager for Kongen selv. Ingen vovede at modsætte sig deres Forehavende, og
10 Septb. drog de af Sted. Paa Hirschholm herskede den største Forvirring, Modløshed
og Angst. Kongen, Dronningen, Struensee og Brandt kørte ud af en Bagport til
Sophienberg, og overlod Chefen for det flyvende Corps at klare Vanskelighederne,
hvilket ogsaa lykkedes ham efter nogen Parlamenteren, ved Løfter og gode Ord.
Matroserne blev stillet tilfreds ved Hjemkomsten til Kjøbenhavn med Brændevin og
Penge, men Episoden havde skæbnesvangre Følger, for saa vidt den afslørede den i
Regeringspartiet herskende Modløshed og Usikkerhed. Det blev nu sagt Mand og
Mand imellem, at Struensee var fejg, man havde faaet Sikkerhed for, at han lod sig
skræmme.
Gæringen forøgedes yderligere ved, at det blev op fattet som et nyt og aabenbart
Tegn paa Svaghed, at Magthaverne 28 Septb, arrangerede en Fest paa Frederiks
berg, for at vinde Holmens Folk, der bestandig knurrede og var utilfredse. Alle fik
Dagløn, skøndt der ikke blev arbejdet den Dag. Festen blev imidlertid ingen For
soningsfest, men snarere det modsatte. Flyveskrifterne blev voldsommere, Angrebene
stærkere, Skandskrifterne paa Gadehjørnerne talrigere, og Struensee svarede derpaa
med overordentlige Sikkerheds Foranstaltninger. Adgangene til Hirschholm Slot blev
stærkt besat, de kongelige Vogne havde paa alle Udflugter en betydelig Militair-