6 / 154
O, Kjøbenhavn!
Vi Gamle føler os nu fremmede
i dit Selskab; thi ikke for Intet
har Du spist af Kundskabens Træ
paa Godt og Ondt, og Du har gjort
det paa Bekostning af den Hygge,
i hvis Skær Du nu staar for vort Minde.
D E N G A M L E H O V E D V A G T
PAA KONGENS NYTORV
E
FTER at Ø ster Port, for Enden af Østergade, var nedbrudt i 1647, begyndte
man at tænke paa Planeringen af Terrainet „H alland saas“ , men først da Chri
stian den Femte var bleven Konge, blev der tru ffet omfattende Foranstaltninger til
Reguleringen af denne store P lads, hvis officielle Navn længe havde været „Kongens
Torv“ eller „D et nye Kongetorv“ , men det benævnedes ofte „D et store Torv“ eller
„D et nye Ø sterto rv“ .
4 Juni 1670 udstedtes Befaling om at brolægge Torvet, og sam tidig befaledes de,
der havde P ladser til Torvet, at lade brolægge foran disse, saa vidt Ingenieuren paa
viste. I de følgende Aar fremstod omkring Torvet en Række store, pragtfulde Byg
ninger, der tilhørte Standspersoner, hvis M idler tillod dem at opfylde Kongens Ønske
om at gøre Torvet til den anseligste P lads i Staden, og snart stod det nye Kongetorv
fæ rdig som en værdig Afslutning paa Østergade.
Ude paa Midten af Torvet havde man ladet en stor oval P lads aaben til Beplant-
ning, og 17 April 1683 befalede Rentekammeret at købe Enebærstager og Skovle „som
til T ræer at plante paa Kongens Nytorv skal b ruges“ og denne P lads kaldtes
„K rindsen“ (Kredsen).
1688 prydedes Pladsen med Christian den Femtes Rytterstatue, som rejstes d. 24
Novb. paa Torvets Midte.
Imellem Charlottenborg og Bredgade, for Enden af Nyhavn, var en lille Vagt
„Corps de G arde“ , der endnu var tilstede langt ind i det 18. Aarhundrede, og almiti-