118
i den ru n d e Kafé u d mod Nørre-Farim agsgade, satte m an
sig atter fo rventningsfuld til Rette, og m an hyldede begej
stret Jockeyen
Hubert Cooke,
og morede sig over den elegan
te polske Klovn
Godlewski;
m en iøvrigt sank S tem ningen, da
m an tilsid st naaede til et D ivertissement, de r hed: »Harle
k in a la Edison« eller »Alt elektrisk«, hvori m an havde maat-
tet give Damerne en Sno rledning i Ryggen for at faa deres
Lam pesm ykker til at lyse, da var det næ rm est Skuffelse.
Og denne Skuffelse ho ld t sig og blev tilsa t et ny t skade
gørende Moment, idet m an i E ladene erind red e om, at Renz,
efterat h an i 1877 havde forladt København un d e r mange
Skrabud, var taget lige til Hamborg, for i Altona, det gam le
Skel m ellem T ysk land og Danm ark, at opføre en for vor
nationale Æ re saarende Pantom im e: »Stormen paa Dybbøl
Skanser«.
Denne Oplysning virkede i høj Grad afsvalende paa P u
blikum , der netop paa det T id spun k t var ind stillet paa De
m on stration, som Hyldest af
Georg Lumbye,
da denne i »Na
tional« var bleven erstattet af en tysk M u sikd irek tø r
Zeltner
og paa n ationalt R epertoire m ed »Landsoldaten« som K u lm i
nation.
Renz havde jo slaaet sig selv op ved Politik, da h an i
sin T id konku rre rede m ed F ran skm and en Dejean i Berlin,
og han var blevet tvunget til at opføre »Stormen paa Dybbøl
Skanser«, fordi h an i 1860 havde spekuleret i dan sk Na
tionalfølelse ved Om syning af de sort-rød-hvide tyske Flag
til D annebrogsfarver i sine P antom im er; da h an nu igen be
gyndte at vifte m ed de røde og hvide Farver, var det fuldt
berettiget, at h an blev afvist.
Der var nu en Gang gaaet Po litik i den Cirkus, og naar
det er T ilfæ ldet m ed et Forlystelsesetablissement, saa duk
ker den stadig frem m ed M ellem rum , saaledes som vi og-
saa havde det herh jemm e m ed Tivoli.
Renz var da u n d e r sit tredie Besøg henvist til udeluk
kende a t gøre sig gæ ldende ved sit P rogram .