152 / 224
124
En farligere Mand havde Renz a ld rig k u n n e t kigge ud
til at udfylde P au sen for ham m ellem han s første og han s
tredie Kontrak tsæ son 1888, da København sku lde have den
Udstilling, som h an selv vilde udnytte.
A lbert Schumann
var Søn af den ofte om talte gam le
G.
Schumann.
Han havde som 13-aarig h aft sin egentlige De
bu t her i København i 1871 hos Faderen i den lille Tivoli-
Girkus, efterat h a n allerede som 3-aarig havde redet m ed i
en Pony-Vallige bestaaende af 12 Børn.
S id st var h an op traad t i »Panoramabygningen« og i Kø
benhavn havde h a n stiftet Bekendtskab m ed
Clara Happé,
der i den gam le »Boulevard« havde ford rejet Hovedet paa
de unge Adelsmænd og pengebeslaaede Handelsrejsende,
der den Gang gav Tonen an i det nye Forlystelsesetablisse
m en t paa Vesterbro.
Man k an slutte sig til Indho ldet af hendes dristigste Vise,
der overalt nynnedes m ed et tvetydig t Sm il, af dens vovede
Omkvæd:
»Men hvad der saa skal ske,
ja, hvad der saa skal ske,
det kender bedst den lille Kanapéi«
Men det gæ lder for den næ rm est berygtede »Kanapé-Vi-
se«, hvad der gæ lder for saa meget af den Slags lige til Dato:
Tekstforfatterne er ofte lang t længere ude end Sangerinden,
for hvem de skriver, og som ikke sjæ lden selv er re t spids
borgerlig.
Og saadan var det ogsaa m ed Clara Happé; h u n skulde
ikke have noget af at knytte sin L ivsskæbne til en ku rtise
rende Levemand, h u n foretrak den unge energiske
Albert
Schumann.
Hans Forho ld var dog paa det T id spun k t ikke særlig
straalende. T il en Begyndelse havde han s K arriere vel væ
ret lovende nok.