153 / 224
125
Han var født 22. J an u a r 1858 i W ien. Uddannelsen hos
F aderen havde gjo rt ham til en saa udm æ rket Artist, at h an
fik Engagem ent hos selve R enz’ som Voltigeur å la
Richard,
den verdensberøm te Kunstberider, der senere i 1886 styrtede
m ed sin Hest i St. Petersborg og dræbtes paa Stedet.
A lbert S chum ann gik nu sin Sejrsgang gennem alle E u
ropas store Cirkus:
Myers
i London, C irque
Fernando
i P a
ris og C irque
Royal
i Bruxelles.
Som Jockey havde han k u n een Overmand:
Hubert Cooke,
m en da h an er kraftigere bygget end denne, optræder han
ogsaa som A thlet til Hest, ligesom sit Forbillede R ichard.
Da ramm es han en Aften af dennes Skæbne: Han styrter,
men det er ikke Døden, det er det, der næsten er væ rre for
en A rtist — det er Invaliditet!
I 7 M aaneder ligger h an paa Hospitalet, og da han u d
skrives, k an h an ikke længere arbejde.
Saa d an n e r h an sit eget lille Selskab, »Skandinavisk Cir
kus«, med hv ilket han starter i Malmø med 16 Heste for at
drage hele Norden ru n d t helt op til T ronh jem og som nævnt
ogsaa giver Forestillinger i København ude paa R avns
borg.
Og nu i Sommeren 1887 holder han sit Indtog i Renz’
g run dm u red e Cirkus.
Københavnerne gav den unge Direktør med det vindende
Sm il og den tilsyneladende
bløde Haand
som Dressør den
hjerteligste Modtagelse, isæ r da han havde væ ret klog nok
til at engagere »den rejsende Jockey«
Hubert Cooke,
med
hvem han endog til sin Benefice atter op traadte som A thlet
til Hest.
Man forstod, at der var Ungdom og Arbejdsmod i denne
Cirkus, og m an ønskede at opmuntre den, at protegere den,
at lade den vokse sig stor sammen med sig selv.
Clara Happé,
der var bleven en dygtig »Cirkusmutter«,
holdt sig ogsaa klogelig »bag
Gardinet«,
det tekniske Udtryk
for Portiererne, d e r dækker Indgangen til Manegen, medens