149 / 224
121
allerede K lokken 12 afsted med Ekstratog til Hamborg, forbi
Dybbøl Skanser.
F ra Toget udstedte Renz en formelig Takkeproklama-
tion til Kongehuset, Autoriteterne, den høje Adel og hele
det danske Folk m ed Haab om et Gensyn.
Og nu stod den store C irkusbygning lukket og tom, og
saaledes skulde den staa E fteraaret, V interen og Foraaret,
ind til næste Sommer i fulde 8 Maaneder.
Det var en forrykt Tanke, det skal villig indrømmes, men
at T eaterdirek tørerne ikke havde indset dette, da m an gav
dem det Løfte, at saadan skulde det blive, det er næsten lige
saa forrykt.
T rods R enz’ store Leje sad C irkus-Konsortiet stadig van
skeligt i det, og hvis det nu ingen Indtægter fik i otte Maa
neder, saa vilde Resultatet være, at Magistraten heller ingen
Penge fik, m en kom til at hænge paa en Bygning, der for
den p rak tisk ta lt var ganske værdiløs.
Heri maa m an søge Hovedgrunden til, at der skete et B rud
paa et givet Løfte, idet Cirkus-Konsortiet fik en Varieté-Be
villing.
Den m edvirkende G rund var den, at Lejeren af Bevillin
gen, den fra »Concert du Boulevard« kendte Direktør, Krigs-
raad
Fine Mathiessen,
der selv var gammel Underofficer,
havde stillet i Udsigt, at han vilde anvende det eventuelle
Overskud til en A rt parisisk »Invalidehospital« en m in ia
ture.
Der blev straks ud a rb e jd et Tegninger til C irkus’ Omdan
nelse for V interen til Varieté-Lokale, men Autoriteterne syn
tes meget uvillige og Udkastet blev kasseret.
C irkus Varieté var im id lertid ikke raadvild. Den modtog
uden at kny de retu rnerede Tegninger og sendte dem videre
til en Arkitekt, hvorefter m an sam tid ig aabnede d. 18. Sep
tember med en in terim istisk T ribune. Paa denne optraadte
foruden
Carl Lumbyes
Orkester, der i den resterende T id af
Tivolisæsonen m id lertid ig dirigeredes af
Sofus Stockmar,