215 / 269
delse og daarlig Forplejning, men det maa jo erindres, at det var
i Efterkrigstidens første og vanskeligste Periode.
DenKundekreds i Amerika, somCarl Glad saaledes havde generobret,
har Firmaet for en Del bevaret; men Løbesalget i U.S.A. er gaaet
stærkt tilbage, fordi hele Mælkeproduktionen i Øststaterne omkring
New York og Chicago nu anvendes til de store Byers Forsyning. Oste?
produktionen har nu om Stunder sit Centrum i Wisconsin og de vest?
lige Stater, hvor ogsaa Løbesalget er koncentreret. Endvidere spiller
Hensynet til de nationale Fabriker om muligt endnu mere ind end
tidligere, saa at Importen her som andre Steder i Verden har vanske?
lige Kaar at arbejde under.
En Dag i September 1919 holdtes Krigsraad paa Firmaets Kontor.
Tilstede var Chefen, Fabrikens Driftsbestyrer og Prokuristerne. Emnet
var Bygning af et Cisterneanlæg i Frihavnen. Nu var Krigen jo forbi.
Store Planer var fremme om at gøre København til en Stabelplads for
Østersøen. Havnevæsenet havde i 1915—16 bygget Nordre Redmole,
udelukkende til Cisterneplads for Oliefirmaerne. Flere af Grundene
var allerede udlejet, bl. a. til Østasiatisk Kompagni, som havde opført
2 Stk. 3000 Tons Cisterner til Dieselolie, til Shell, som havde projek?
teret to store Cisterner til Solarolie, og til D. F. O. K. m. fl. — Spørgs?
maalet var, om Glad & Co. skulde gribe til, medens der endnu var
en Grund at faa paa Redmolen. En Cisterne var den nødvendige Be?
tingelse for, at Firmaet kunde genoptage Importen i Tankdamper, og
dette atter Betingelsen for en lønnende Drift af Oliefabriken. Ganske
vist var alle enige om, at Prisen for en Cisterne endnu var meget høj,
og at man vel nok senere kunde bygge den betydelig billigere, men
i 1919 var man endnu i Højkonjunkturen. Selv de mest skeptiske
kunde ikke dengang tænke sig, at Priserne i Løbet af 5—-6 Aar vilde
falde til en Fjerdedel.
Resultatet blev, at Cisternen vedtoges i Princippet. Derefter ind?
hentedes Tilbud fra tyske Firmaer — Amerika var paa Grund af den
216