249 / 605
Det gamle Havehus i Allégade
239
Frederiksberg havde Ret til et P a r Køers Græsning paa
Fælleden (Resol. a f 20. Juli 1697).
Havehusets Opførelsestid lader sig bestemme temmelig
nøjagtigt ved Hjælp af det bevarede Kortmateriale, som
findes dels i Raadstuearkivet, dels i Nationalmuseets og
den historiske Vaabensam lings Arkiv. Kortene giver og-
saa nogen Oplysning med Hensyn til det Spørgsmaal,
om der laa and re Bygninger p aa Grunden før Møllmanns
Tid. Paa det æ ldste Kort fra 1697, som K ap tajn Otto
Smith h a r m eddelt i dette T idsskrift, 2. Række 2. Bind
S. 10, ser m an en Gaards Bygninger paa Nr. 14; men P la
nen er, som P aask riften viser, kun et Forslag af Kaptajn,
senere Generalløjtnan t Hans Henrik Scheel til Udstyk
ning, eller rettere til Regulering af E jendom sforholdene i
Frederiksberg By, og de Gaarde, som p aa Kortet er afsat
med gul Farve, derib land t den p aa Nr. 14, er kun p ro jek
terede. De Bygninger, som virkelig bestod — det var efter
Branden i 1697 ku n et ringe Tal, er betegnet med rød
Farve. E t saad an t laa p aa Nr. 13, som dengang tilhørte
den bekendte Læge og Professor Gaspar Bartholin. Paa
et Kort i Raadstuearkivet, som kun er et eller to Aar se
nere, er Huset blevet til en trefløjet Gaard, og i samme
Skikkelse ses det p aa et Opm aalingskort fra 1743, som
findes i det kongelige B ibliotek1). Her ser m an tillige tyde
ligt, hvorledes de samm enlagte Parceller 13 og 14 udgør
een stor Gartnerhave, som vi h a r set, at det var T ilfæ ldet
i Hans Henrik B ruuns og Peter F lastrups Tid. F ra Tiden
efter 1749, da P arcellerne blev adskilt, h a r vi et Kort i
Nationalmuseets Arkiv (Fig. 1). Her ses første Gang
Havehuset afsat, og m an lægger tillige Mærke til, at H o
vedbygningen p aa »Prinsens Gaard«2), som bræ nd te 31.
Disse to Kort er gengivet i en Artikel af Havearkitekt C. Th. Sø
rensen i »Arkitekten« S. 9 og 19.
2) Den laa ved Runddelen, der hvor nu Indgangen til Frederiksberg'
Have er. Se Artiklen om denne i 2. Række 2. Rd. S. 26 ff.