255 / 605
D et gam le H aveh u s i A llégad e
245
for en to Fags Stue, hvo raf m an kan slutte, at det ene
Vindue var blændet; m an kan endnu se, at V indueskar
mens Plade er næsten uskadt, medens den i de to and re
Vinduer er stæ rk t afslidt. Der var indvendige V indues
skodder, som findes endnu, men er fastg jo rt i Lysningen.
Imod Nord ligger to H jørnestuer, af hvilke den n o rd
vestlige betegnes som et Kammer. Den var nem lig m in
dre end den anden, idet Skillerummet indtil 1929 stod
i Flugt med den vestlige Side af Udbygningen under Al
tanen (Fig. 3). Nu er begge Værelser slaaet sammen til
en stor Dagligstue. Væggene var i begge Stuer panelet og
malet, for oven betrukk e t med Voksdug; Loftet gipset.
Vi komm er nu til det største Værelse, en o ttekantet Sal
med Udgang til Haven gennem en dobbelt Glasdør. Fo ran
denne er der en T rapp e med P latform ; Jern ræ kvæ rket er
moderne. Værelsets ottekantede Fo rm frem komm er og-
saa her ved, at der i de bageste H jø rner er afskaare t T re
kanter med Nicher. Disse var oprindelig lukket med
Glasdøre; men ved Istandsæ ttelsen 1929 fandtes de ikke;
nu er der i deres Sted sat T rædøre. Der var S tu k k a tu r
arbejde i Loftet ligesom i det m indre ottekantede Værelse
mod Vest, og over Dørene var der tre Malerier (»Dør
stykker«); m en de fandtes ikke i 1929. Vægbetrækkets
Art angives ikke, formodentlig var det m alet Lærred.
Foran Vinduerne var der indvendige Skodder. Nu tjener
Værelset som Spisestue, hvilket formodentlig ogsaa h a r
været dets oprindelige Bestemmelse.
Det femte Værelse mod Sydøst var særlig fin t udstyret.
Væggene var betrukne med »virkede« (vævede) Tapeter.
Udbygningen und er Altanen dannede en særlig Afdeling,
hvor Væggene var b etrukn e med Plyds.
Den øverste E tage kaldes i Vurderingen fra 1781, med
Henblik paa M ansardtaget, ganske træ ffende for »
2
den
og gebrokken Etage«. I Midten laa den store gennem-
gaaende Sal med tre V induer til Haven og ligesaa til Gaar-