260 / 605
250
Korporationer
Københavns Magistrat, der opfordrer en Næring til at vælge
Formænd, ser man Ordet Korporation benyttet
0111
den
Organisation af Erhvervet, som derigennem fremkommer.
I en Repræsentation af Erhvervet gennem valgte Formænd
saa saaledes Tiden det centrale i Korporationen, mindre i,
at det skulde ske gennem Statens Autorisation, og det har
sin Interesse at se, hvorledes Korporationen gror op over
Trangen til en Repræsentation af Erhvervet.
Det laa nær at antage, at Ideen
0111
Korporationen van
drede ind fra Frankrig, hvor man i de første Aar af det
19. Aarhundrede havde indført Tvangs-Korporationen saa-
vel for enkelte Haandværk som for liberale Erhverv1);
bl. a. var Mæglerne 1801 blevet organiseret i Korporation,
og der er da heller ikke Tvivl om, at man herhjemme ved
Udarbejdelse af Mæglerforordningen af 22. December 1808
var velkendt med de franske Bestemmelser; saaledes er
det herfra, man overtager Inddelingen af Mæglerne i de vel
kendte 4 Klasser2), men det er ikke herfra, man overtager
Korporationstanken, selvom det maaske ogsaa er saaledes,
at Ordets Indarbejdelse i dansk Sprog sidenhen stammer
fra Frankrig.
Hvorledes det er rent praktiske administrative Hensyn,
der gør sig gældende ved Skabelse af Mæglerorganisa
tionen, fremgaar k lart af følgende Forhold. Som bekendt
havde Magistraten at overvaage Næringslivet, og af Hen
syn til denne Opgave skriver Københavns Magistrat til
Kancelliet i 1805, da det skal udtale sig om Mæglervæse-
net3), at der ikke sjældent forekommer Tilfælde, hvor
’) Se nærmere herom og om Korporationens Forskellighed fra de op
hævede Lav Em. Lavasseur: Histoire des classes ouvrières et de l’indu
strie en France de 1789 à 1870. 2. éd. Tome 1. Paris 1903. S. 333 ff.
og S. 349 ff.
2) Kommercekoll. Forestilling. 2. Decbr. 1808 (Sager ang. Mægler-
væsenet. Alm. og khhvnske Sager 1806—48).
8) 28. Okt. (Sager ang. Mæglervæsenet).