263 / 605
Korporationer
2 5 3
Imidlertid ser man, hvorledes Magistraten i den føl
gende Tid fortsætter sin Organisering af københavnsk
Næringsliv. Ved Forordn, af 30. August 1805 var Bryg
gerlavet blevet ophævet samtidig med at der udbetal
tes Bryggerne Erstatning; men stadig paahvilede det
Bryggerne at ligge med et vist Lager af Korn og Malt,
fastsat af Magistraten, og det er mulig dette Forhold, der
gør, at Magistraten 10. Februar 1810 skrev til samtlige
Bryggere i København og anmodede dem om at vælge
Formand, »til hvem vi i Sager som angaar Bryggerierne
kunde henvende os og ved ham erholde foranstaltet samt
meddele de Oplysninger som [af] dem i saa Henseende
maatte vorde forlangt«; det bliver da ogsaa Ølbryggernes
Formand, med hvem Magistraten i den følgende Tid kor
responderer. Man har saaledes faaet to Typer af Organisa
tioner, de af Magistraten skabte og de af Centraladmini
strationen skabte Societeter, to Typer, men dog med det
fælles, at Organisationens Centralpunkt var Valget af
Formand (og Bisiddere), der udadtil skulde repræsentere
Erhvervet. Men Korporationen i egentlig Forstand, den,
hvorpaa man først tænkte, naar man siden taler om Kor
poration, var endnu ikke skabt. Hvorledes kom den da
til Verden?
Allerede 1812 var der som bekendt blevet nedsat en
Kommission ang. Handelsberettigelse; uden at skulle
komme ind paa mange Enkeltheder skal jeg anføre, at
da Kommercekollegiet faar Betænkningen til Udtalelse,
hævder det meget stæ rkt1), at forskellige Erhverv som
Høkerne og The- og Porcellænshandlerne var saa betyd
ningsfulde for Samfundet eller krævede en saadan Ud
dannelse af deres Udøvere, at de burde organiseres i
Lav. Da Sagen kom tilbage til Kommissionen, synes S tri
den særlig at have staaet om, hvorvidt Høkerne, der
') 10. Januar 1815. Bilag til Skr. 23. April 1817. Danske Kane. 2. Dep.