269 / 605
Korporationer
259
stadige Ønske om bekvem Expedition næppe ha r spillet
større Rolle her.
Men desuden oprettedes der en Korporation indenfor
Haandværket og en indenfor Fabrikkerne — nemlig Lyse
støbernes og Hørheglernes. Her maatte selvsagt Bedøm
melsen af det Arbejde, der skulde udføres før Meddelel
sen af Borgerskabet, blive af afgørende Interesse sammen
med det fælles Forsvar mod dem, der greb ind i Nærin
gen. Medens Lysestøberne faar Lov at vælge Formænd
1818, saaledes at Borgerskab som Lysestøber for F rem
tiden først vilde kunne meddeles, efter at man gennem
Attest fra Formanden og et Medlem af Lysestøber-Korpo
rationen havde godtgjort, at man forstod Faget, kommer
Hørheglerne først med i 1824, da Kancelliet forlængst
var ophørt med at benytte sin Ret. Hørheglerne staar da
ogsaa i en Gruppe for sig.
Hørkræmmernes Lavsrettighed omfattede ogsaa Ret
ten til at drive Hørhegleri, og ved den Examen, der a f
holdtes ved Hørkræmmerlavet, spillede Kendskab til
Hørren og dennes Behandling en Rolle. Men ved
kollegial Bevilling (General-Toldkammer- og Kommerce-
Kollegiet) gaves der særlig Borgerskab som Hør- og
Hampehegler, og saadanne kom ganske naturligt ind paa
at drive Erhvervet mere fabriksmæssig. Disse privilige
rede Hørheglere søgte 1824 om, at der maatte indføres en
Prøve, saa at Forudsætning for Borgerskabets Udstedelse
for Fremtiden blev, at den paagældende havde bestaaet
en Prøve for Formændene for Hørheglerkorporationen.
Ved kgl. Resolution af 17. November 1824 bevilgedes dette,
og Hørheglerne fik Lov at vælge Formænd1). Denne Kor
poration kommer saaledes til Verden paa en lidt anden
Maade end de andre, og den motiveres da ogsaa af Kolle
J) Danske Forestillinger og Resolutioner. Generaltoldkammerets
Arkiv.