273 / 605
Korporationer
263
nerne ikke øve Indflydelse paa, hvem Borgerskab tildel
tes — kun mere indirekte kunde dette ske for de 3 Kor
porationers Vedkommende, hvor der skulde udstedes At
tester om Dygtighed (Lysestøbere og Hørheglere) eller a f
lægges en Examen (Porcellæns- og Pottehandlere); disse
Korporationer satte da ogsaa Kraften ind her. For de
andre Korporationer var det ganske udelukket, at Korpo
rationen direkte kunde øve Indflydelse paa, hvem der
skulde faa Borgerskab, og det er maaske dette Forhold,
der bidrager til, at Interessen for Korporationerne gen-
nemgaaende ikke syntes stor blandt Medlemmerne.
Spørger man nu, hvad Korporationerne udrettede, vil
man af det forud sagte forstaa, at Ønskerne om at faa
Korporation for en væsentlig Del var bestemt af at h in
dre andre i at gribe over i den Næring, man selv drev. Med
den lovlige Organisation havde man skabt Organet, der
udadtil kunde optræde med anderledes Magt end den en
kelte Næringsdrivende, og ganske karakteristisk for
det Virke, Korporationerne i denne Henseende udfoldede,
er det, at Stiftamtmanden i Aarhus i 1824 anbefaler Ind
førelse af Korporationer her med den Nytte, Formænd
kan gøre ved at anmelde og paatale Misbrug og ulov
lige Indgreb i de enkelte Næringsgrene, ligesom Magistra
ten i Aarhus ønskede Korporationer med Pligt til at p aa
tale ulovlige Næringsbrug, idet saadanne ellers ikke
paatales i en lille By, hvor alle kender hverandre1). Det
var dog sikkert ikke mindst disse stadige Processer, Kor
porationerne førte om deres Nærings Berettigelse, i Fo r
bindelse med Forsøget paa at gennemføre mere lavs
mæssige Tilstande indenfor Korporationen, der gjorde,
at Kancelliet under Henvisning til de Erfaringer, man
havde gjort i København med Hensyn til Korporatio
nerne, modsatte sig deres Indførelse i andre Byer. Alt
*) D. Kane. 3. Dep. Brevbog. 6. Marts 1824.