276 / 605
266
Korporationei’
Ansøgning
0111
en Ændring1); man tør sikkert antage, at
det vilde betyde en Skærpelse — i hvert Fald satte Kan
celliet sig imod Forslaget. Men selv i Examens gældende
Skikkelse kunde Korporationens Medlemmer sikkert øve
en ikke ringe Indflydelse paa Kandidatens Skæbne, nem
lig gennem Varekundskaben; ved denne Prøve var det
ikke mindst Kendskabet til The, der spillede ind, og
man ser f. Ex. i 1831 en Kandidat dumpe for tredje Gang
ved denne Examen, hvorpaa det indberettedes til Magi
straten.
Endnu stærkere maatte disse Bestræbelser for at be
grænse Tilgangen til Faget træde frem indenfor Haand-
værksfaget, Lysestøberne. Strax efter at Korporationen
var kommet til Verden, anmodede den om, at det »ved
Lov« maatte blive bestemt, hvori den Prøve skulde be-
staa, som man skulde aflægge for at faa Borgerskab som
Lysestøber2). »Ved Lov« vil sikkert blot sige, at man
ønskede, at Kancelliet skulde fastslaa Prøvens Indhold,
og man androg yderligere om, at det skulde paabydes
Formanden at kontrollere en rigtig Behandling af Lyse
garnet — som man ser, sat op efter de bedste Lavsmeto
der. Kancelliet blev strax betænkelig ved en saadan Prø
ves Indførelse, idet Adgangen til Erhvervet derved kunde
gøres for vanskelig3), og henviser til det ovenomtalte
Reskr. af 24. September 1740, hvorefter enhver, der vilde
Prøven skulde efter dette Forslag »bestaae i at concipere eet
Handelsbrev, at kunne regne de Fire Specier i benævnte og ubenævnte
Tal, samt Brøk, og kjende og bedømme Varerne, som ere Gjenstand for
denne Handel«. Korporationens Forhandlingsprotokol.
2) Korporationens Forhandlingsprotokol. 9. Juli 1818. — Dette var
dog ikke ganske korrekt, idet PI. af 17. Juni 1818, hvorved Korpora
tionen var skabt, kun taler om, at det skal være Formanden og et af
Medlemmerne, der skal udstede Attest om, at den, der søgte Borger
skab som Lysestøber, var kvalificeret dertil.
3) D. Kane. 2. Dep. Brevbog 1818. Nr. 3585. Se ogsaa J. N. Høst:
Anf. Skr. S. 319.