278 / 605
268
Korporationer
disse bestyre af kyndige Folk — det var et saadant Til
fælde, der gav Anledning til hele Sagen.
Man har saaledes efter alt at dønnne stræbt efter at
udvikle denne Korporation til Lav; da det ikke lykkedes,
synes Medlemmernes Interesse at have været stærkt svin
dende; Deltagelsen i Korporationens Møder blev minimal.
1825 mødte saaledes ingen Repræsentanter til et Møde,
saa at Formand og Magistratsmedlemmet maatte slutte
det. I 1830’erne tog Korporationen fat paa at skabe et
Understøttelsesfond for sine Medlemmer og har mulig
paa dette Omraade spillet nogen Rolle.
Man vil saaledes se, at Korporationerne ikke havde
Held med at udvikle sig til Lav, »til hvis Væsen det og-
saa hører, at der for Optagelse i denne Forbindelse ere
foreskrevne visse Betingelser, som Lauget selv haver at
paasee og tildeels at bedømme«1), at kun de Korporatio
ner, for hvilke forudgaaende Prøve eller Examen var
gældende, havde Mulighed herfor, men at disse dog kun
var faa, og gennem Kancelliets Indgriben hindredes en
Udvikling i denne Retning. Derfor turde Korporationerne
ej heller have spillet nogen videre Rolle for deres egne
Medlemmer, og hvad det offentlige angaar, ja, da synes
Kancelliet og Magistraten stadig at have været uenige,
som de var det ved Korporationens Begyndelse. Det er
utvivlsomt Kancelliets Dom, der lyder gennem A. S. Ør
steds Ord om, at Anmodninger om at danne Korporatio
ner i de senere Aar er afslaaet, fordi Erfaringen har vist,
at de har flere skadelige end gavnlige Følger2). Vi har set,
hvorledes Korporationerne søgtes udviklet i Retning af
Lav, — tværtimod de Tendenser, der i Kancelliet gen-
nemgaaende var fremme. Magistraten derimod havde
*) Ørsted: Haandbog over den danske og norske Lovkyndighed.
Bd. 3. 1828. S. 297-8.
2) Ørsted: Haandbog. S. 314.