Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt
273
len. De bad derfor Magistraten om, at Købet ikke maatte
betragtes som afsluttet paa Laugets Vegne, men alene staa
for de 28 Underskriveres Regning.
Magistraten gav Underklassen fuldstændig Medhold.
Oldermanden blev opkaldt paa Raadhuset for at redegøre
for sin Handlemaade, og han foreviste der en Fuldmagt,
som dog kun var underskrevet af nogle og tyve Mestre og
derfor ikke mentes at kunne forpligte Lauget. Da han
desuden maatte tilstaa, at Sagen aldrig havde været be
handlet i nogen ordentlig Laugssamling, resolverede Ma
gistraten, at Handelen maatte betragtes som Lauget uved
kommende. Jacob Schmidt vilde paastaa, at de Mestre,
som nu var imod Købet, havde ved Omløben og Samlin
ger overtalt flere til at gaa sammen med dem alene for at
chieanere Oldermanden, og at de under Reparationerne
daglig selv havde været i Huset og haft Opsigt med Ar
bejdet; men hertil tog Magistraten intet Hensyn.
Jacob Schmidt havde saaledes kun Modgang og Fortræd
af sine Bestræbelser for at skaffe Lauget sit eget Hus, og
utvivlsomt havde han ej heller helt haft sine Sager i Or
den. Da han i 1749 skulde aflægge sit Regnskab, skrev
han til Magistraten, at han »af en Del Mestre hades og
efterstræbes«, hvorfor han bad om to Maaneders Udsæt
telse med Regnskabet. Nogle Ugers Frist blev ham be
vilget, men Regnskabet kom ikke, og straks var de mis
fornøjede Skrædere paa Pletten med en Paamindelse til
Magistraten om at sørge for, at Oldermanden uden læn
gere Ophold aflagde sit Regnskab. Da Regnskabet endelig
kom, lykkedes det ogsaa de misfornøjede at finde nogle
Uordener i det, særlig vedrørende Ind- og Udskrivningen
i Lauget, hvorfor de anholdt om at faa en ny Older
mand. Samtidig ønskede de at beskære Oldermandens
Myndighed, idet de foreslog, at de nævnte Ind- og Ud
skrivninger herefter skulde foregaa i Kvartalmestrenes
Overværelse og Laugsbøgerne opbevares i Laden. Jacob




