286 / 605
276
Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt
Levebrød, og mindre noget at betale hertil, uden at melde,
det en Del af dem nyder Hjælp saa vel af Silkehuset som
Laugets fattiges Penge, og hvor vidt deres Formue altsaa
kan være, overlades til højere naadige Skønsomhed«.
Endvidere skyldes endnu 750 Rdlr. paa det gamle Laugs
hus, hvilket Beløb en Del Mestre forskudsvis har udredet,
men som dog stadig hviler som en virkelig Heftelse paa
Lauget. Og hvorvel »de fleste Mestre hidindtil ej saa
stricte har villet paatale« dette Krav, er der dog andre,
som har æsket deres gjorte Forskud tilbage, hvilket Lau
get hidtil ikke har været i Stand til at betale. Skulde Ma
gistraten alligevel tillade, at Gaarden Breslau købes til
Laugshus, beder de 24 Mestre om, at de og deres Arvinger
maa blive fritaget for al Andel deri; »og i Fald nogen af
vores Amtsbrødre og Medmestre efterdags skulde finde en
Slags Fornøjelse i at foreholde os, at vi hermed ligesom
haver fraskreven os vore Rettigheder til Laugshus, vil vi
i lige Maade underdanigst og ydmygst forhaabe, at den
selvsamme Ret og Rettighed, vi som Laugsmestre nu ha
ver, bliver os fremdeles udi alle forekommende Tilfælde
beholden«.
Laugsforsamlingerne har øjensynlig ikke været ledede
efter det parlamentariske System, snarere har de mindet
om den polske Rigsdag, hvor alle Beslutninger skulde
være enstemmige for at have Gyldighed. Skønt der her
staar 164 Mestre foruden Oldermanden paa den ene Side
og kun 24 paa den anden, slutter Magistraten sig fuld
stændig til Mindretallets Opfattelse og afgør i Overens
stemmelse med dette Sagen ved følgende Resolution af
1 2
.
Jan. 1750:
»Magistraten haver intet imod, at saa mange Mestre
udi Skræderlauget, som sig derom kan forene, køber dem
et Hus og forbinder dem og deres Arvinger at betale Købe
summen, men med den Condition, at hverken de Me
stre, som nu ikke deri consenterer, eller de her efter i