Previous Page  284 / 605 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 284 / 605 Next Page
Page Background

274

Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt

Schmidt havde ikke andet at sige hertil, end at disse An­

greb paa hans Regnskab skete af Had og Misundelse, og

han bad om, at Valget af en ny Oldermand maatte blive

udsat indtil videre. Men Magistraten henviste ham til

Laugsforsamlingen, og en ny Oldermand blev valgt.

Stadt Breslau blev altsaa ikke den Gang noget Laugs­

hus, men tilhørte nu som en privat Erhvervelse et Kon­

sortium af Skrædermestre. Et Udvalg af dem, bestaaende

af Jacob Schmidt og fire andre Mestre, blev nedsat til at

administrere Huset, og de udlejede det i 1743 for 210

Rdlr. aarlig til Traktør Johan Georg Egner1). Den nye

Lejer fik Raadighed over alle Gaardens Værelser samt

over Havepladsen, men angaaende det runde Bord og de

to Keglebaner, som Krofaderen, Mester Johan Hennemann

havde bekostet, maatte han selv affinde sig med denne.

Denne Ordning blev dog ikke af lang Varighed, og

endnu inden Aaret var omme, fik den gamle Oldermand

Jacob Schmidt sin Oprejsning. Hans Efterfølger i Embe­

det, Skrædermester Martin Samuel Zahle, indgik d. 22.

Dec. 1749 til Magistraten med en ny Redegørelse i denne

Sag. Det viste sig, at Skræderne alligevel savnede et

Laugshus, »hvor Mestrene i fornødent Tilfælde kunde

vide at søge Svende til Arbejde, naar det udfordredes, og

Svendene paa deres Side, saavel de fyrige som fremmede

tilrejsende, have et vist Sted at holde sig til«. Et saadant

Laugshus havde ogsaa været dem bevilget ved Skræder-

laugets Artikler, og de havde haft det indtil 1728, da det

brændte. Men nu var 164 af Laugets Medlemmer paa

Laugsforsamlingen d.

1 1

. Dec. bleven enige om igen at

skaffe sig et Laugshus og havde dertil foreslaaet at købe

*) Egner ejede en stor Gaard paa H jørnet af Ø stergade og Chri­

sten Bernikow s Stræde og holdt her Spisekvarter sam t Værtshus,

Spillehus og Keglebane. Han fik 1752 Frihed for Indkvarteringsskat

im od at holde Herberg for fremm ede og rejsende. (Sj. Tegn. 19. Juli

1754).