281 / 605
Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt
271
sat op til 2400 Rdlr. Byssings Enke ejede endnu Gaarden
i nogle Aar; men Brændevinsbrænderiet var nu opgivet,
hun ernærede sig ved at holde Værtshus og anføres i Skatte
mandtallerne som fattig. Det er først i disse Aar, at Nav
net Breslau træffes som Betegnelse for Gaarden, og det
har formodentlig særlig været knyttet til Madam Byssings
Beværtning. Et Skilt med Ejendommens Navn sad paa
Huset til 1804. Det hedder nemlig i en Bladnotits om
Skræderkroen i dette Aar: »Det gamle Skilt med Staden
Bremen paa er blevet taget ned, og et andet Skilt sat i
dets Sted«. »Staden Bremen« er en Fejllæsning for Stadt
Breslau1). Allerede i Tiden før 1748 har Skræderne
haft en vis Forkærlighed for denne Ejendom; thi der
boede i disse Aar altid en og stundom to Skrædere i Huset.
Efter Madam Byssings Død ejedes Gaarden i et Par
Aar af en Madam Hoff, og derpaa blev den i 1747 købt
paa Auktion af Assessor i Højesteret, Borgmester Peter
Helt. Han beholdt den dog kun nogle faa Maaneder, idet
han allerede d. 3. April 1748 solgte den til Oldermand
Jakob Schmidt »paa egne og Skræderlaugets Vegne« for
2900 Rdlr. I Købekontrakten hedder det dernæst:
»Og som denne Gaard v il behøve en temm elig R eparation,
Forandring og Forbedring, før Skræderlauget kan bringe den
i den Stand, som de den til deres Brug behøver, saa er af
talt im ellem Sæ lger og Køber, at E tatsraad H elt som Sæ lger
ikke aleneste tage-r Købernes, som m in O ldermand Jacob
Schm idts og 24 af Laugets forn em ste Mesteres paa sam tlige
Laugets Vegne, første p rio riterlig e P an teob ligation for den
fulde Købesumma, de 2900 Rdlr., m en endog for 100 Rdlr.,
som han har lovet os endnu til Laans at forskyd e, saa den
hele hans U d laans- og O bligationssumm a b liver Kapital 3000
Rdlr. Kurant«.
Paa Terminsdagen d. 11. Juni 1748 blev derpaa Skødet
udstedt, og Skræderlauget udgav sin Obligation paa de
b »Nyeste Skilderi af København« 5. Nov. 1804.