278
Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt
gjorte og im ellem Laugsm estrene forligte sam t ej noget til
bage, der udi T iden kan give A n ledn ing im ellem dem til v i
dere M isforstaaelse eller U en igh ed h erud ind en , saa er nu ej
mere tilbage, end at denne vores F oren ing maatte af Deres
E x cellen ce og sam tlige højbyd end e Herrer vord e konfirm eret
samt given D eres naadige og højgun stige B ifald«.
Under disse idylliske Forhold havde Magistraten na
turligvis intet at indvende, og Stadt Breslau blev da købt
af Lauget i 1750 og indrettet til Laugshus. Pengene til
Købet blev skaffet ved et Laan paa 3000 Rdlr. hos Kam-
merraad Schmieden, der herfor fik Gaarden i Pant. Dette
Laan tilligemed yderligere 1000 Rdlr., som Lauget i 1772
laante hos Kammerraad Schmieden til en Hovedrepara
tion af Laugshuset, forrentedes indtil December Termin
1787, da begge Kapitalerne blev opsagte af Kammerraa-
dens Søn, Kammerherre v. Schmieden, og derpaa udbetalte
af Lauget. I Stedet fik Lauget et Laan paa 4000 Rdlr. af
Vajsenhusets Midler, for hvilke Laugshuset atter blev sat
i Pant.
2
. HUSET, HAVEN OG INVENTARET.
Laugshuset var bestandig lejet ud til en Vært, der be
talte Skatterne af Ejendommen og besørgede de aarlige
mindre Reparationer. Men hele mellemste Etage i For
huset, der udgjorde den egentlige Laugssal, samt en Sal i
Sidehuset med to Fag Vinduer til Gaden var forbeholdt
Lauget til Afbenyttelse uden nogen Godtgørelse til Vær
ten, ligesom denne, naar Laugssamlinger holdtes, skulde
forsyne Værelserne med Varme og Lys. I Lejemaalet ind-
befattedes ogsaa Haven, i hvilken der fandtes to Kegle
baner, en for Mestrene og en for Svendene, samt flere
Borde og Bænke. Værten var forpligtet til at herbergere
de arbejdsløse og tilrejsende Svende eller, hvis han ej
kunde modtage dem, at give dem Anvisning paa Loge
ment andensteds for billig Betaling. Stadt Breslau var
saaledes baade Laugshus og Svendekro.




