294 / 605
284
Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt
gøre« — det maatte Lauget selv ordne, som det bedst
kunde. 146 Mestre indgik da paa Laugshuset en frivillig
Aftale om ikke at søge Svende andensteds end paa Her
berget, og derefter overtog Christian Jakob Emanuel, en
døbt Jøde, der i 1745 havde faaet Bevilling til at ernære
sig af Skræderprofessionen1), Pladsen som Krofader. Men
Lejen maatte straks nedsættes til 130 Rdlr. aarlig, og
endda holdt Emanuel kun ud i fire Aar. I 1765 sendte
han sin Opsigelse med Tilføjende, at han kun vilde forny
Lejemaalet, saafremt han fik udelukkende Privilegium paa
al Arbejdsanvisning inden for Faget. Det kunde Mestrene
ikke love ham, da de savnede Magtmidler til at tvinge de
ulydige. Oldermanden modtog derfor hans Opsigelse
og indrykkede i Aviserne en Bekendtgørelse om, at Plad
sen som Krofader paa Skrædernes Laugshus vilde blive
ledig til førstkommende Mikkelsdag.
En ny Krofader, Skrædermester Johan Gadow eller Ga-
deau, blev antaget, men den aarlige Leje maatte ned
sættes yderligere til 100 og senere 90 Rdlr. Da Gadow
døde i 1770, fortsatte hans Enke Forretningen et Aars
Tid, men saa kom Emanuel tilbage og overtog atter Her
berget til den nu nedsatte Leje. Baade første og anden
Gang, han var Krofader, havde Emanuel jævnlige Sam
menstød med sine stridbare Kunder. I 1764 blev han
overfaldet paa Gaden af Skrædermester Sander Busch,
der herfor maatte betale 3 Mark i Bøde til Laugets Fattig
kasse og i Magistratens Overværelse række Emanuel
Haanden til Forlig. I hans næste Funktionstid var det
særlig Svendene, der forfulgte ham, og disse urolige Folk
var det ulige vanskeligere for ham at faa Ram paa. I
1772 blev han voldelig overfaldet af to Svende, Johan
Missen og Herman Vortman, som derpaa straks forlod
Byen og rejste til de smaa Købstæder. Her tabte Ema
nuel dem af Syne* og han fremkom derfor med et For-
x) Sj. Tegn. *V
12
1745 Nr. 571.