288
Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt
derudi. Hvorom jeg med dybeste Soum ission b ed er og hen
lever en
underdan igst og allerringeste T jener
Christian Jacob Em anuel.
K iøbenhavn, d. 13. Juli 1772.
Den mishandlede Laugsvært fik dog det ud af sin
Klage, at Oldermanden blev opkaldt for Magistraten og
maatte love at give Emanuel den behørige Attest.
Efter at en ny Mand, Diderich Frantz Wulf, havde
været Krofader 1775—78, kom Emanuel igen og beklædte
for tredie Gang Stillingen 1778—82. Svendene var ikke
bleven fredeligere i Mellemtiden. I 1779 maatte han ind
berette til Magistraten, at der paa Herberget d. 16. og
17. Febr. om Aftenen havde været som en Art Sammen-
rottelse og Oprør mellem Svendene, af hvilke især Johan
Popke og Christian Stær havde udmærket sig ved at slaa
Flasker og Glas i Stykker og ved at udskælde, true og
undsige Værten. De to Svende slap denne Gang med en
alvorlig Advarsel, som næppe har gjort synderligt Ind
tryk paa dem. Thi kort efter er Popke igen paa Spil, idet
han sammen med Johan Hennefeldt havde »rebelleret«
paa Herberget to Dage i Træk og gjort al den Skade, han
kunde. Emanuel beder om, at de begge, men især Popke,
maa blive eksemplarisk afstraffet, og Magistraten satte
da Popke 4 Dage paa Vand og Brød. Ogsaa Christian
Stær, der trods sit dansk klingende Navn siges at være
en Tysker, var en velkendt Spektakelmager. I 1778 kla
gede selve Oldermanden over, at Svendene ved de to sidste
Kvartalsamlinger havde gjort Oprør imod ham med Drik
ken og grove Ord ved aaben Lade, og at især en ung
Tysker, navnlig Christian Stær, var indkommen med
Kruset, havde drukket de andre til og derefter sat Kruset
ved Siden af Laden lige for Oldermanden. Han slap dog
endnu denne Gang med at række Oldermanden Haanden
og bede ham om Forladelse.