299 / 605
Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt
289
Saadanne Uroligheder hørte til Dagens Orden i det
internationale Selskab, der samledes paa Laugshuset. I
Marts 1779 kom atter en Klage fra Emanuel, at der to
Aftener i Træk havde været stor Tumult paa Herberget,
og han nævnede en Række Svende, de fleste med uden
landske Navne, som slog Glas og Kruse i Stykker, tog
Pigen i Brystet og vilde slaa hende, fordi hun ikke vilde
skænke for dem uden Betaling, og udstødte de sædvanlige
Trusler og Skældsord mod Værten. En anden Gang maa
han indberette, at en Flok Svende — Dyringer, Falser,
Rigauer osv., maaske Folk fra Thüringen, Pfaltz og Riga
— ved Nattetid er brudt ind i Laugshusets Have, har
brækket Hængelaasen fra Stakitporten, ruineret Borde og
Bænke, slaaet en Del Fustager i Stykker og nedrevet hans
opstablede Brænde. Og selve Oldermanden maa føre
Klage over, at Svendene gjorde Urolighed og Alarm,
medens han oplæste et kongeligt Reskript for dem. Han
ved, at en af de skyldige skal være en Hannoveraner, en
anden en Revaler, men henviser for øvrigt til Laugsbudet,
som kender dem begge. De to skyldige blev da fundne og
hensatte paa Vand og Brød.
Som det fremgaar af ovenstaaende, var Laugshuset det
Sted, hvor Mestre og Svende kunde finde hinanden, og
Krofaderen var den priviligerede Mellemmand imellem
de to Parter. Laugshuset blev derfor ogsaa Skuepladsen
for deres Stridigheder om Lønnen.
I 1779 indberetter Oldermanden med flere Laugsmestre,
»at Svendene nu ikke vil arbejde ringere end
2
Mark dag
lig, men hellere gaa ledige«. Laugsmestrene vil gaa ener
gisk til Værks mod dette Forsøg paa at skrue Lønnen
op. De tilbyder at betale 28 Sk. for en habil Svend, 24
Sk. for en maadelig og 20 Sk. for en Lønbursch. Den Me
ster, som gav, og den Svend, som tog højere Løn, skulde
begge mulkteres, og Bøden, uden foregaaende Dom, straks