Previous Page  300 / 605 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 300 / 605 Next Page
Page Background

290

Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt

inddrives ved Udpantning. Endelig skulde »Svendene be­

fales at gaa i Arbejde hos den Mester, Herbergeren an­

viser dem, og ikke at gaa ledige«. Denne Sag var dog

for vidtrækkende til, at Magistraten turde give sig af

med den. Den henvistes til Kongens egen Afgørelse og

endte med, at Mestrene maatte give efter, og Svendeløn­

nen blev sat op til 2 Mark. Men nogle faa Aar efter gen­

tager det samme sig, nn forlanger Svendene 2 Mark 4 Sk.,

ellers vil de ikke arbejde. Herom skriver Oldermanden i

1791 til Magistraten: »Svendene have taget sig den Myn­

dighed nogle Steder at forlange mere Dagløn end sædvan­

lig, 2 Mark om Dagen, og naar Mestrene har besværet sig

derover og ikke kunnet give mere, har de allesammen

gaaet fra Værkstedet og ikke villet arbejde, førend Meste­

ren har maattet love at give 2 Mrk. 4 Sk. om Dagen,

enten samme har kunnet fortjene det eller ikke. Udbedes

derfor underdanigst, at der maatte sættes Skranke for

enhver især, da en Mester ikke kan taale at give en ret­

skaffen Svend mere om Dagen end 2 Mark danske og

en Lønbursch eller en slet Svend i sit Arbejde mere end

24 til 28 Sk., alt som kan bevises efter sit Arbejdes Be­

skaffenhed. Og skulde nogen Mester overbevises om at

have givet mere Dagløn end foranført, da at mulkteres«.

Magistraten vilde dog heller ikke nu blande sig i dette

Anliggende, men henviste Mestre og Svende til selv at

blive enige herom.

Ved den store Forordning af 21. Marts 1800 om Haand-

værks-Laugene i København blev det Hverv at bringe

Mestre og Svende i Forbindelse med hverandre overført

fra Krofaderen til Oldermanden. I Stedet for de to Tav­

ler paa Herberget skulde der fremlægges en Bog i Older-

mandens Hus eller i Mestrenes Forsamlingsstue, hvori

enhver Mester skulde lade indføre, om der var Arbejde

ledigt hos ham. Oldermanden skulde da straks besørge

en Afskrift af denne Anmeldelse tilstillet Oldgesellen, der