290
Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt
inddrives ved Udpantning. Endelig skulde »Svendene be
fales at gaa i Arbejde hos den Mester, Herbergeren an
viser dem, og ikke at gaa ledige«. Denne Sag var dog
for vidtrækkende til, at Magistraten turde give sig af
med den. Den henvistes til Kongens egen Afgørelse og
endte med, at Mestrene maatte give efter, og Svendeløn
nen blev sat op til 2 Mark. Men nogle faa Aar efter gen
tager det samme sig, nn forlanger Svendene 2 Mark 4 Sk.,
ellers vil de ikke arbejde. Herom skriver Oldermanden i
1791 til Magistraten: »Svendene have taget sig den Myn
dighed nogle Steder at forlange mere Dagløn end sædvan
lig, 2 Mark om Dagen, og naar Mestrene har besværet sig
derover og ikke kunnet give mere, har de allesammen
gaaet fra Værkstedet og ikke villet arbejde, førend Meste
ren har maattet love at give 2 Mrk. 4 Sk. om Dagen,
enten samme har kunnet fortjene det eller ikke. Udbedes
derfor underdanigst, at der maatte sættes Skranke for
enhver især, da en Mester ikke kan taale at give en ret
skaffen Svend mere om Dagen end 2 Mark danske og
en Lønbursch eller en slet Svend i sit Arbejde mere end
24 til 28 Sk., alt som kan bevises efter sit Arbejdes Be
skaffenhed. Og skulde nogen Mester overbevises om at
have givet mere Dagløn end foranført, da at mulkteres«.
Magistraten vilde dog heller ikke nu blande sig i dette
Anliggende, men henviste Mestre og Svende til selv at
blive enige herom.
Ved den store Forordning af 21. Marts 1800 om Haand-
værks-Laugene i København blev det Hverv at bringe
Mestre og Svende i Forbindelse med hverandre overført
fra Krofaderen til Oldermanden. I Stedet for de to Tav
ler paa Herberget skulde der fremlægges en Bog i Older-
mandens Hus eller i Mestrenes Forsamlingsstue, hvori
enhver Mester skulde lade indføre, om der var Arbejde
ledigt hos ham. Oldermanden skulde da straks besørge
en Afskrift af denne Anmeldelse tilstillet Oldgesellen, der