297 / 605
Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt
287
ganske H andel var O ldermanden forud bekendt, saa fik jeg
ikke alene den Satisfikation , at de 2de æ reskænderske Svend e
i Lybeck b leve ansete for de sand skyld ige, de vare, men at de
og bleve tvungne til at gøre Rede og Ret for sig m ed flere,
som har fulgt dem paa samme Maade efter. Men det blev
mig af Lauget afslaaet, de v ild e ikke skrive saadan en Be
brejdelse om dem til L ybeck, de kunde ikke vid e, hvad Raison
de havde haft dertil. Slig Medhold, maa jeg sige, fortrød m ig;
thi det var ligesom jeg skulde have fortjent saadan Medfart.
Men om ogsaa skulde væ re (som jeg tager Gud til V idne jeg
ikke er v itter lig ), saa maatte saadan selvtagen Raadighed ikke
ske med Vold og m ord erisk Overfald; thi v i har Ret og
Retfæ rdighed i vore L ands B oliger, hvor enhver har kunnet
faa Ret, naar der havde væ ret Aarsag at klage. Men O lderman
den og de andre vedkomm end e Mestre loved e m ig et B evis
fra Lauget, at de erkendte m ig for en brav og red elig Medbor
ger og Am tsbroder, og at de i de 2de Gange, jeg har væ ret
Herbergerer for deres Am tshus, aldrig har [haft] det ringeste
at klage over m in Opførsel enten im od Mestre eller Svende
at sige i m ind ste Maade, som de sam tligen b eloved e om m in
Opførsel at attestere, som de sagde jeg kunde sende udi en
Skrivelse til Lauget fra m ig og af m ig selv og alene underskre
ven. Men naar nu naad igst og højgun stigst betragtes, hvad
for en Attest, de da m edd eler m ig, saa v il det naadigst erfa
res, at de sp iller Gæk m ed m ig; th i at jeg er Skræderm ester
og har væ ret H erbergerer for Lauget, det er b ekendt over
hele Europa, th i vore Svend e saa v el som fremm ede, her har
været, rejser v id t om i V erden; og hvor længe jeg har været
Mester, v il v el væ re enh v er lige meget, og kan ikke nytte m ig
noget. Men, naadige og højgun stige Herrer! Da jeg har 2de
Sønner, som og m ed det første agter at rejse og bese Verden,
saa er det, jeg for deres Skyld, og at de ikke u sk y ld ig skulde
lide, hvor de kom , for det saadanne slette M ennesker skulde
have bagtalt og som ingen æ rlige og brave Svende paaløjet
mig, som dog, naar det ikke blev overb evist, kunde staa til
troende, og m in e Børn desaarsage kunde staa i R isico med
Helsen og L ivet: Saa er det, jeg h erved udbeder m ig paa det
underdanigste, at O lderm anden Sr. Sanne og B isidd ere maatte
vorde paalagt at m edd ele m ig et saadant b elovet attesteret
Bevis, som forud m eldt, sid en de hverken v ild e eller, som de
siger, tør paatage sig at forsvare m ig; og ved de noget med
mig, hvorfor jeg ikke maa nyd e det, saa maa de declarere dem