293 / 605
Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt
2 8 3
fader, Skrædermester Peder Fischer, rykkede ind. Men
Henneman nægtede at betale Lejen for det sidste Halv-
aar og indstævnede Oldermanden for Bytinget til at yde
ham Erstatning for det Tab, som denne Flytning havde
forvoldt ham. Zahle indflyede som sædvanlig til Magistra
ten om Bistand. Men nu ser det ud til, at Magistraten er
bleven ked af disse Kævlerier; thi den resolverede kort
og godt: »Oldermanden kan forsvare sig paa lovlig
Maade«. Endvidere søgte Henneman at chicanere Older
manden og den nye Krofader ved privat at skaffe Sven
dene Arbejde, til hvilken Virksomhed ellers Krofaderen
var eneberettiget. Men heller ikke i sin Klage herover
havde Oldermanden rigtig Held med sig, idet Magistraten
blot opfordrede ham til at bevise Klagens Rigtighed. Om
sider kom det igen til et Forlig. Henneman, som utvivl
somt havde lidt noget Tab ved den hastige Opsigelse,
havde ikke Raad til at fuldføre den paabegyndte Proces
mod Oldermanden og bad derfor Magistraten mægle imel
lem dem og om muligt skaffe ham nogen Erstatning af
Laugets Kasse. En Del af Mestrene var villige til at give
ham 40 Rdlr.; men Oldermand Zahle vilde ikke strække
sig videre end til 30 Rdlr., hvilket Beløb Henneman saa
tog imod, hvorpaa Processen blev hævet.
Adskillig Skade har dog sikkert Henneman og et Par
andre ligesindede Smaamestre tilføjet Krofaderen ved
deres idelige Arbejdsanvisning. I 1759 fik den daværende
Herbergerer Sv. Kan Lejen nedsat fra 170 til 150 Rdlr.
aarlig, og da han ikke desto mindre sagde Pladsen fra
sig i 1761, fordi »han ikke ved Stedet kan subsistere«,
kunde Lauget ingen Krofader faa, med mindre det kunde
garantere ham, at der ikke vilde blive gjort noget Ind
greb i hans Eneret til at anvise Svendene Arbejde. Lau
get ansøgte derfor om Tilladelse til at idømme de Svende
og Mestre, som gik uden om Krofaderen, tilstrækkelige
Mulkter. Men Magistraten svarede: »Herved er intet at