303 / 605
Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt
293
bedre, ifald der ikke bliver dem en anden Instruks p aa
lagt«.
Oldermanden og Laugsstyrelsen gjorde ogsaa, hvad de
kunde, for at dæmme op for det lystige Liv, som førtes
paa Herberget. Det var fra gammel Tid Skik, at naar en
Svend havde gjort Mesterstykke, skulde han gøre et Gilde
paa Laugshuset, hvortil der i Reglen medgik 11—12 Rdlr.
— saa mange Penge paa den Tid, at mangen fattig Svend
alene af den Grund aldrig naaede at blive Mester. Imod
denne Uskik optraadte Oldermanden, Skrædermester Si-
vertz, i 1788 og fandt villig Støtte hos Magistraten, som
straks forbød, at noget saadant Gæstebud blev afholdt.
Oldermanden var dog klar over, at dette Forbud vilde
vække megen Uvillie, og at han i den Anledning vilde
blive udsat for Chicanerier, hvorfor han paakaldte Magi
stratens Assistance til at faa det overholdt.
Samlivet mellem Mestre og Svende i det fælles Hus,
hvor begge Parter havde Ret til at færdes, havde i det
hele taget fra første Begyndelse været præget af Strid
og Ufred. Blandt andet drejede den sig om en bestemt
Stue, som Mestrene vilde forbeholde sig alene, medens
Svendene forlangte Ret til ogsaa at benytte den. Det gik
her saa varm t til, at Mestrene engang lod nogle Svende,
som havde trængt sig ind i Stuen, sætte i Arrest paa Raad-
huset. For at afhandle denne Sag holdtes et Møde paa
Laugshuset d. 13. Dec. 1759. Et Medlem af Magistraten,
Raadmand Falch, præsiderede, og paa Mestrenes Vegne
mødte Oldermanden og Bisidderne, paa Svendenes de to
Oldgeseller. Svendene stod stift paa deres Krav, for
langte fri Adgang til den omtvistede Stue, en Afbigt af
Mestrene for den Tort, der var bleven dem tilføjet ved
Raadhusarresten, og endelig Godtgørelse for deres ved
denne Sag hafte Udgifter. Mestrene afslog alle disse Fo r
dringer og vedtog at lade Sagen gaa til Domstolene.
Selv efter Døden vedblev Svendene at ligge Laugshuset