307 / 605
Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt
297
holde Dans om Vinteren i den saakaldte Fyrstue. Men
dette blev dem i 1826 forbudt, og de henvistes til at
holde sig Kontrakten af 30. Okt. 1815 efterrettelig. Utvivl
somt har Værten gerne set, at der blev danset i Her
berget, og det stod antagelig i Forbindelse med den ny
Indskrænkning, at Værten samtidig blev opsagt. Det
strenge Forbud stod dog kun ved Magt til næste Aar. Den
ny Vært, Billard- og Værtshusholder Høgstrøm, opsagde
allerede 1827 Lejemaalet, og samtidig med at der for
handledes om Antagelse af en ny Vært, blev der givet
Svendene Tilladelse til at danse i Fyrstuen og til at a f
benytte saa meget af Baghuset, som den ny Herbergfader
vilde afstaa dem. Yderligere havde Svendene den T il
fredsstillelse, at den gamle Vært Uhde paa deres Fo rlan
gende blev genantaget.
Grænsen mellem Mestrenes og Svendenes Omraade paa
Laugshuset blev nøjere fastsat ved en Kontrakt af 22.
Febr. 1830. Efter denne fik Svendene for en aarlig Leje
af 30 Rdlr. fri Raadighed over to Værelser i Sidehuset.
Det ene skulde bruges til Sygestue for Svendene i lettere
Sygdomstilfælde; Svendene skulde selv forsyne Sygestuen
med Senge, Sengklæder og øvrigt Inventarium, men Kro
faderen skulde sørge for deres Opvartning og Renlighed
mod billig Betaling. Den anden Stue skulde bruges til
Nattelogis for fremmede tilrejsende Svende og skulde af
Krofaderen forsynes med Sengested og Klæder. Foruden
til disse to Stuer havde Svendene Adgang til det Værelse
til Gaden, i hvilket Protokollerne over Tilbud og E fter
spørgsel af Arbejde var fremlagte.
Svendenes Forhold til Laugshuset gik i disse Aar stadig
frem og tilbage. En Generalforsamling besluttede d. 3.
Januar 1841, at naar Svendene a t t e r tog Herberg paa
Laugshuset, skulde Krofaderen Reiter betale en forholds
mæssig større Leje. Tilfældet indtraadte i 1842, og Lau-
get krævede da Lejen forhøjet fra 300 til 375 Rdlr. aarlig,
20