311 / 605
Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt
301
v æ r e a f m e d , og udb ed es enhvers Stemme derom her
paategnet m eddelt i de dertil afsatte Rubrikker«.
Paa de vedhæftede Ark fandtes afstreget to Rubrikker,
henholdsvis med Overskriften »Om Velkomsten med T il
behør maa anvendes« og »Om Laugshuset skal sælges«.
Den første Mester, som skrev sit Navn paa Listen, moti
verede sin Afstemning saaledes: »Det var ønskeligt, om
begge Dele kunde konserveres, da det er Arv fra vore
Formænd og Laugsbrødre. Men da det ikke kan tænkes
bedre, end skille sig af med den omtalte Prioritet, og
Lauget intet andet hertil ejer, saa stemmer jeg for, at
Velkomsten med Tilbehør bør benyttes, da den er i mine
Tanker mere undværlig end Laugshuset«. Ham fulgte
i alt 278 Laugsmestre, idet dog to af dem gjorde følgende
Tilføjelse: »At Velkomsten blev dertil anvendt er efter
min Formening rigtig; men at Skiltene dertil ej kan
skaanes er beklageligt; i et saa stort Laug var det vel
muligt at bidrage, hvad Skiltene kunde udgøre«. For at
sælge Laugshuset stemte kun 4 Mestre.
Laugshuset blev altsaa ikke solgt, og det lykkedes
endda at bevare ogsaa Velkomsten. Bankhæftelsen, 720
Rdlr. Sølv, vedblev at hvile paa Laugshuset og forrente
des med
61/2
pCt. indtil 1826. Saa blev den udbetalt ved
et Laan i den slesvig-holstenske Brandkasse, som Lauget
fremtidig forrentede med kun 4 pCt.
»Stadt Breslau« var efterhaanden bleven en gammel
Bygning, men den havde holdt sig godt og stod, hvad det
ydre angik, i alt væsentligt uforandret indtil 18491). Først
i dette Aar foretages en delvis Ombygning, hvorved Po r
ten paa Forhuset forsvandt, og Portrummet blev indrettet
’) At R asmus Lange i 1809 kalder Huset »et Gavlhus« betyder
næppe, at det har ligget m ed Gavlen ud til Gaden, d ertil er Fa
caden for lang, og Grunden har stedse været bebygget i hele sin
Længde. R. L. har san d syn ligvis kun m ent, at der fandtes en frit-
staaende Gavl paa Huset.
KØBENHAVNS
KOMMUNEBIBLIOTEKER