310 / 605
300
Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt
Forfædre erhvervet og som en H erligh ed an set Laugshus,
saa v il dette ogsaa ganske sikkert herefter b live T ilfæ ldet,
saa snart dets under næ rvæ rend e Konjunkturer ikom ne nye
Gæld er afdraget, der saa m eget snarere kan ven tes at ske,
som baade H erbergereren og den anden paa L augshuset til
Leje boende Fam ilie nu betaler noget mere i Leje end forhen.«
Da saa faa af Mestrene fulgte Rasmus Lange, og et
Par af hans Tilhængere endda snart faldt fra, var der i
denne Bevægelse ingen virkelig Fare for Laugshuset, og
det blev ej heller solgt. Men Tiderne bedredes ikke, som
alle i 1809 havde haabet; de blev tværtimod værre og
værre, og snart trak et nyt Uvejr op over Laugshuset,
som saa ud til at kunne blive meget farligt.
Den 5. Jan. 1813 udkom Forordningen om Pengevæ
senets Omordning og Rigsbankens Oprettelse. Den nye
Rigsbank, som fik Eneret paa at udstede Seddelpenge,
skulde sikres ved en første Prioritet i alle faste Ejen
domme i Landet. Denne Prioritet, der endogsaa gik forud
for kongelige Skatter, bestod af
6
pCt. af hver Ejendoms
Værdi, hvilket Beløb enten skulde indbetales straks i rede
Sølv eller forrentes med
6
V
2
pCt. aarlig. Som Ejer af
Laugshuset paa Gammelmønt ramtes ogsaa Skræder-
lauget af denne haarde Bestemmelse.
I September 1813 udsendte Oldermanden Johan Jacob
Schlegel følgende Rundskrivelse til alle Mestre i Lauget:
»Angaaende den ved F orordn ingen af 5. Jan. d. A. befalede
Sølv P rioritet af faste E jendomm e har und ertegn ed e tillig e
m ed sam tlige Ladem estre væ ret forsam lede og delib ereret med
h in and en m ed H en syn til Laugshuset.
Resultatet af vort fæ lles Skønnende blev, at man troede det
fordelagtigst for Lauget at udbetale denne P rioritet, som efter
den næ rvæ rende Kurs syn es at være det rigtigste; men da
Lauget ikke ejer den dertil ud fordrende Kapital, saa for
m ente man at foreslaa, at V elkom sten m ed tilh ø rend e kunde
anvendes, da samm e er tilstrækkelig, og om dette ikke skulde
b ifald es, da at sæ lge Laugshuset.
Jeg skulde derfor i den A n ledn ing forespørge m ig hos
d’Hrr. Laugsm estre, o m h v i l k e n a f D e l e n e d e v i l l e