306 / 605
296
Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt
fattige, stod Fare for at blive ruinerede, naar alle Sven
dene forlader dem«.
Det ligger uden for vor Opgave her at følge disse Stri
digheder mellem Mestre og Svende, der strakte sig gen
nem mange Aar. Det synes dog ikke at være gaaet saa
haard t til, som Dokumenterne lader formode. Ogsaa efter
1794 fandtes der Skrædersvende i København, og det ser
ikke ud til, at Mestrene nogensinde har faaet dem helt
udelukkede fra Laugshuset, hvad ej heller var gørligt,
saa længe intet andet Herberg for dem var indrettet. Men
der blev holdt bedre Justits paa Laugshuset end før. Vær
tens Klager over de ustyrlige Gæster holder helt op, og
nu er Mestrene ikke længer bange for at vise sig i deres
eget Hus. Man mærker den forandrede Tone, da der i
1824 forhandledes om Adgangen til den nye grundmurede
Keglebane, der havde afløst de to ældre. Det blev paa
Laugsforsamlingen besluttet, »at Banen overlades Sven
dene til Afbenyttelse hver Søndag og Mandag, dog skal
Mestrene til alle Tider have fri Adgang, naar de ville
spille blandt Svendene paa disse Dage. De øvrige Dage
af Ugen skal Banen være aldeles lukket for Svendene og
kun til Afbenyttelse for Mestrene. Imidlertid blev beslut
tet, at naar Tilfældet traf, at flere Mestre vare samlede
paa de Dage, Banen var tilladt Svendene at afbenytte, og
disse Mestre ønskede at erholde Disposition over Banen,
da skal Svendene straks være forpligtede at afstaa samme
til dem«.
Ved en Overenskomst af 30. Okt. 1815 havde Svendene
mod en aarlig Leje af 25 Rdlr. faaet Tilladelse til at a f
holde alle deres anordnede Forsamlinger paa selve Laugs-
salen. Desuden havde de som forhen Disposition over
Sidebygningen, men skulde holde sig borte fra alle Væ
relserne i Stueetagen til Gaden. Deres gamle Tilbøjelig
hed til at brede sig i Laugshuset havde dog ikke helt forj
ladt dem, og snart begyndte de uden Tilladelse at a f